OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid

P R IC E R N E S TEA TR E

Stadens Indvaanere. James Price havde selv søgt

at faa Forbudet omstødt og var mødt med Attester

for Fyrværkeriernes Uskadelighed, men det nyttede

intet; efter hans Død forsøgte Mad. Price det atter, men

uden Held, skønt Naboerne gav deres Minde dertil,

ganske vist paa Betingelse af, at hun holdt Husar

vagt til Ordens Overholdelse. Da hun saaledes un

der ingen Omstændigheder kunde faa afbrændt sine

Fyrværkerier paa Vesterbro, løstes Spørgsmaalet paa

den Maade, at hun lejede en Plads mellem Sorte

damssø og Farimagsvejen, og her gav hun de føl

gende Aar med Bistand af Pierre Magito adskillige

skønne Fyrværkerier til stor Glæde for det køben

havnske Publikum.

I 1806 gik Mad. Price i Kompagni med en Ekvi

librist og Gymnastiker

Jaques Paran

, som var født i

London, og i ham fandt hun samtidig en Mand til

sin ældste Datter Louise, der var sytten Aar gam

mel og nogenlunde giftefærdig. Paran havde allerede

1792 i Lemberg i Galicien holdt Bryllup, men efter

at Ægteparret havde samlevet tre Maaneder, løb

Konen fra ham. Han opnaaede derfor let Sk ils

misse og ægtede i December den unge Jomfru Price.

Det er hende Oehlenschlager sigter til i sine „Erin

dringer“, naar han fortæller, at Fru Rahbek og han

selv plejede at drille den senere bekendte norske

Pædagog Lyder Sagen med at sige, at han var skudt

i en smuk Jomfru Price. Lyder Sagen var Lærer i

det lige over for ved Skydebanen liggende Christia-

nis Institut; naar han da slog ud med Haanden og