97 / 278
86
P R IC E R N E S T E A TR E
gram bestod denne og den følgende Sommer af
Riden, Voltigering og Linedans. De to sidste Kunst
arter præsenteredes af Børnene og Svigersønnen
Paran, den første bl. a. af en tysk Kunstberider
Frantz Joseph Kuhn.
Han var hjemmehørende i
Luxemburg og havde to Brødre, der kom til at
optræde her, Joseph og Louis. Det gik nu hverken
værre eller bedre, end at den fyrretyveaarige Mad.
Price optændtes af Kærlighed til Frantz Kuhn, der
var mange Aar yngre, og endnu samme Efteraar
som hun var vendt tilbage til København fik de
Kongebrev og blev viede den 5. Oktober 1810.
Forestillingerne i 1810 og 11 synes at have haft
en mægtig Tilslutning; der spilledes begge Aar til
langt hen i Oktober Maaned, ikke alene om Søn
dagene, men ogsaa Hverdage. I 1811 tog Selskabet
end ikke i Betænkning at aabne midt i Paasken,
paa et Tidspunkt, da Patrick og Belly Peale sam
men med Familien Veltheim drog al Interessen til
sig. — Hvad man saa derude i disse Aar var ellers
af den sædvanlige Art, navnlig fremhæves Paran
med hans Saltomortalekunster paa Linen, og Frantz
Kuhns Broder Joseph, der var en fabelagtig Sprin
ger. Mad. Parans Kunster indrammedes af de smukke
teatralske Fyrværkerier, derimod var der i disse Aar
ikke Tale om pantomimiske Forestillinger; man hjalp
sig med nogle smaa Linedansersituationer, som f.
Eks. „De fire beskænkede Dragoner“, der karakteri
seres som et „ret komisk Stykke“, og en „Strid