Previous Page  99 / 278 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 99 / 278 Next Page
Page Background

88

P R IC E R N E S T E A TR E

Den 10. Maj 1812 blev der første Gang spillet

paa det nye Sommerteater, og foruden de sædvan­

lige Linedanserkunster gik atter over Scenen den

gamle Pantomime: „Arlequin et Columbine, Esclaves“,

og med

Giuseppe Casorti

i Pjerrotrollen. Fra denne

Aften daterer sig Genindførelsen af den Casortiske

Pantomime i København, hvor den siden har floreret

uafbrudt lige indtil vore Dage, ene med nogle Aars

Afbrydelse i Tyverne og Trediverne, da Pricefami-

lien for længere Tid var fraværende i Udlandet.

Bortset fra de Efterligninger, som gamle James Price

i sine sidste Leveaar førte frem paa sit Teater, var

den egentlige Casortiske Pantomime ikke set her

siden Hofteaterforestillingerne 1803, efter hvis Op­

hør Casorti drog til Norge. Fra dette Tidspunkt

indtil 1812 lod han ikke det københavnske Publi­

kum høre fra sig.

I Aarene efter 1812 befæstede Sommerteatret paa

Vesterbro først rigtig sit Ry. Madam Kuhn havde

Forstaaelsen af, at det var Casorti, der trak Folk

til, og Forestillingerne blev fra nu af sat under hans

Direktion. Efterhaanden kom da de gamle Panto­

mimer paa Programmet, navnlig „Harlekin Skelet,

eller: Pjerrots Forskrækkelse“, „Kassander indbildt

syg, eller: Harlekin Statue“, „Harlekin Kok efter

Moden, eller: Pjerrot, som opdager Fruentimmernes

Træskhed“ og „Harlekin Kukkenbager og Pjerrot

Bombardeer“ m. fl. Man genkender dem let under

de noget ændrede Navne; Casorti har sikkert nok

varieret dem lidt, men Sujetterne var de oprindelige.