105 / 278
94
P R IC E R N E S T EA TR E
gamle Rettigheder. Øjeblikket var ellers gunstigt for
Direktionen til at male Fanden paa Væggen, men
maaske har Frederik den Sjette ikke kunnet bringe
det over sit landsfaderlige Hjerte at sætte yderligere
Indskrænkninger for Casorti, der havde noget af en
Mission i at holde Humøret oppe i Folk i disse sort
fortvivlede Tider.
Medens Teaterdirektionen saaledes var Mad. Kuhns
naturlige Fjende, havde hun i Politidirektør Haagen
en beskyttende Ven ud fra den Betragtning, at den
simple Borgermand for en ringe Bekostning Søndag
Aften kunde nyde en uskyldig Fornøjelse paa Galle
riet i Mad. Kuhns Komediehus i Stedet for at drive
om paa Værtshusene. —
Der trængtes imidlertid nu til en Fornyelse af Sel
skabet, som Publikum kendte ud og ind. Paran, der
i Vintertiden havde givet Forestillinger i Linedans
og Gymnastik rundt omkring i Landet, erhvervede
i 1815 ogsaa Bevilling for Sommertiden og udskilte
sig fra Selskabet, der saaledes yderligere udtyndedes.
Mad. Kuhn og Casorti maatte derfor tænke paa nye
Engagementer og paa at berede Publikum en beha
gelig Forandring i Forestillingerne paa Sommerteatret.
Casorti indforskrev da i Foraaret 1816 en Del itali
enske Artister, som han alle stod i Slægtskabsfor
hold til, og ved denne Lejlighed kom Familien Pet-
toletti til Danmark. Det var
Carlo Pettoletti
med
hans fire Sønner
Philippo, Giovanni (Jean), Gia-
chimo (Joachim)
og
Pietro
samt Datteren
Antonia
Pettoletti.
Endvidere Pettolettis Svigermoder
Rosalia