104 / 278
HANNE K UH N S SOMMERTEATER
93
mændene saa vidt mulig at forøge Indtægterne og
indskrænke Udgifterne. Teaterdirektionens daglige
og uafladelige Omsorg var, som den skrev, at holde
sig dette landsfaderlige Kongebud efterrettelig, og
den maatte handle mod Overbevisning, Pligt og Sam
vittighed, hvis den ikke paa det indstændigste og
alvorligste erklærede sig imod Mad. Kuhns Forlan
gende. Ved „et af Mængden saa yndet og til ringere
Pris givet Spektakel“ maatte nødvendigvis Søgningen
til det kgl. Teater formindskes og Beneficeindtæg
terne ikke flyde saa rigeligt, hvori Kongens „lands
faderlige Hjerte endnu mindre kunde ønske noget
Skaar at sk e“.
Skuespildirektionen havde denne Gang utvivlsomt
en hel Del Ret; under de fortvivlede økonomiske
Forhold var man ligefrem nødt til at se smaat paa
Tingene, og det kunde maaske den Gang have været
en farlig Ting for Teatret, om det yndede Selskab
havde faaet Foden inden for Byens Volde. Men den
vovede sig længer end til at fraraade Hofteatrets
Overladelse til Mad. Kuhn; den anholdt Kongen om,
at det, i det mindste under de nærværende Omstæn
digheder, saa længe Teatret spillede ikke maatte
være dette Sommerteater eller noget andet Selskab
tilladt at give Forestillinger i København eller paa
dets Grund. Meningen var øjensynlig at faa ind
skrænket Sommerteatrets Virksomhed til de tre Maa-
neder Juni-August. Teaterdirektionen opnaaede dog
ikke andet, end at Mad. Kuhns Andragende blev
henlagt, uden at hun i øvrigt led noget Skaar i sine