KøbenhavnsHøjskoleforening

fo rlad t E lskerfaget og fo rvand le t sig til en meget

m orsom K a rak te rfigu r som Sko lelæ rer Sørensen.

— Fuldmægtig V. G rinder v a r fo rtræ ffelig som

Anders Jø rgen i »Fastelavnsgildet«, og de øvrige

Ro ller v a r p aa sæ rdeles gode Hæ nde r hos In

geniør Chr. Jensen og H ustru , som Sky tte-Lars

og Glarmester-Ane, Moestrup og E li Holm som

det poetiske og stud. polyt. Jø rgen H alse og

Mildrid Bennike som det p ro sa iske E lske rpa r.

Hvis nogen ved Læsningen om alt dette Dilet

tan te ri vil faa Fø lelsen af Ubehag over den

Fusken p aa Scenekunstens Om raade, som H ø j

sko leforen ingen gennem Aarene h a r givet P lad s

for, og m aaske finde det skadeligt fo r Ungdom

men, da vil jeg d e rtil sige, at de t e r m in E rfa

ring, at de unge, selv om deres Ydelser ofte er

m iddelmaadige og de p aa Grund af de tekn iske

Mangler i U dførelsen meget sjæ lden o p n a a r at

illudere, alligevel kan have et vist aandeligt Ud

by tte af at sysle med en Rolle, vel at mærke,

n a a r det er en virkelig Digters Værk, og den alt-

saa rumm e r en K arak tertegn ing . Og takke t være

H a ra ld H o lm s

udviklede litte ræ re Sans og

P. A.

Ro s enb e rg s

Raad i saa Henseende, h a r Hø jsko le

fo ren ingen som Regel frem fø rt Komedier med

Indho ld . — Dette med sin T anke og sin F an ta si

at søge at levendegøre, hvad D igteren h a r men t

med en F igu r og finde de passende Betoninger

i Replikskiftet er en Opgave, som kan v irke d an

nende og skæ rpe Fo rstaae lsen af et D igterværk.

Og saa e r d e r jo som Regel kny tte t saa mange

m un tre Øjeblikke til disse Komedieprøver, at