70 / 104
67
ikke v a r Sange i Stykket, og v a r da saa dristig;
at indlægge tre fo r Tilfæ ldet skrevne Sange,
hvo ra f nuvæ rende Overlæ rer
S v e n d Rasmussen,.
der spillede Jakob , havde skrevet den ene og
undertegnede de to.
K n u d L i n d h a r d
havde fo r
synet dem med nydelige Melodier.
Ingen iø r
P. Bagge
kalder det i sin K ritik i
Dagbogen i høj Grad forkasteligt p aa den Maade
at ville »forbedre« gamle, velkendte Skuespil,
men n o te re r dog, at Forsøget alligevel var hel
digt.
»Det vilde ikke væ re vanskeligt,« skriver h an r
at finde et og andet at udsæ tte p aa Spillet og
de Spillende, men hver Gang noget saadan t vil
i Pennen , h ø re r jeg det form anende: »De sku’nte
gøre det, H r. Reiersen.«
Ved Bordet blev sunget en af
S v e nd R a sm u s
sen
skreven Sang til »Sceneinstruktøren«, og da
denne ad Omveje havde faaet Nys
0111
den Op
mæ rksomhed , d e r ventede ham , saa ’ han sig i
S tand til at takke med et Vers p aa samme Me
lodi. — En Bordvise med en kvik Melodi a f
K n u d L i n d h a r d
blev sunget. Dens Omkvæd »Er
vi unge, e r vi glade« var allerede under de sidste
P røve r blevet D ilettan ternes Slagsang.
I 1907 op fø rtes E jn a r Christiansens »Folke
snak« og en orig inal Operette »Kong Marius« a f
K n u d L i ndha rd .
Nuvæ rende Reservelæge
Chr.
R a sm u s s e n
skrev i Dagbogen en Ros over Lind-
ha rd s Musik og mente, at det va r den, der holdt
In teressen vedlige, »det øvrige blev kun, hvad
det m aa tte blive efter det naive Indhold, en