69 / 104
66
Stykkets første Scene som et k a rak te ris tisk Ap
pend iks til Kasketmagerfam ilien. Dyret fand t saa
meget Behag i at væ re p aa Scenen, at det kun
med s to rt Besvær lykkedes at faa det lokket ud
i Kulisserne, d a dets Næ rvæ relse begyndte at
føles generende fo r Kunstens frie Udfoldelse.«
I 1905 op fø rtes a tte r »Kærlighed uden S trøm
per« med H o strup s uopslidelige Fo rsp il. B land t
T ilskue rne v a r den Aften en M inister, nem lig
vo r Fo ren ings davæ rende F o rm and ,
S v e n d H øg s
bro.
— Vor nuvæ rende F o rm and ,
V ilh e lm M il
thers,
v a r b land t de agerende og tolkede den
jydske Mads med den um anerlig grumm e og
stive Skæbne. Med sin smukke Stemme gav han
de mo rsomm e A rier en fo rhø je t Charme, og Du
etten med
Asger B e n n i k e
som Jesp e r: »Fem
K nappe r til en Trøje« fik en fornø jelig Udfø
relse.
Guldborg H o lm
sang med Bu tine og mage
løst H um ø r sin vanskelige Skæbnearie om Val
get mellem K a rpen og »den tø rre Jyde«, og var,
baade n a a r hun smægtede, og n a a r hun truede,
en uforlignelig Grethe. Hendes »lille Hjærtetyv«
Jens Jørgensen
som Jo h an von E h renp re is stod
p aa Højde med hende. Om hans Ta len t som
Skuesp iller kunde med Bette anvendes h an s Re-
plik: »Det over Skrævet gaar«.
I 1906 spilledes Heibergs »Emilies H jæ rteban -
ken« og a tte r H e rtz ’s »Sparekassen«, hvis Roller
blev særlig godt besat og godt indøvede, saa at
denne Fo restilling næppe kunde opvises bedre
af D ilettanter. Men da alle de ro llehavende var
musikalske, følte m an det som et Savn, at der