65 / 104
62
Jeg havde m in bedste Fo rnø je lse ved at ind
studere den overm aade in te ressan te Rolle og blev
in s tru e re t i Latinen , navn lig i Recitationen af det
klassiske Vers, af nuvæ rende K irkem in ister
Th .
Pou lsen .
Olav H øg sb ro
v a r a tte r det in strue rende , suf
flerende og oplivende E lem en t ved de mange
P røv e r p aa dette vanskelige Stykke, d e r im id
lertid ikke g jo rde samme Lykke som Wessels,
hvilket Holm e r saa elskværdig at fo rk la re paa
den Maade, at det stillede fo r store F o rd ring e r
til Pub likum (ikke til Skuesp illerne), hvilket de
fleste sikkert ikke vilde have givet ham Ret i.
I 1895 spillede vi fo ruden H e rtz ’s » Indkvar
teringen« og L indem anns »I Mørke« en Ibsen-
P a rod i »Slangen fra Havet« af nuvæ rende Kon
to rch e f
V ilh e lm Møller.
De senere P ræ s te r
Ad s e r
Østergaard
og
P. B je rg
sam t den fynske Jyde,
Maler
S v e n d I lir k ,
m edvirkede i disse Stykker.
F r a en af P røv e rn e i Hø jsko leforen ingen gik
Ju lie R a u n s ø e
hjem med et b la a t Øje efter et
Slag af Rjergs T ræ sabel, og med sin Kurv fyldt
med Sne, Opmærksomheder fra de galan te K am
m e ra ter.
Om »Slangen fra Havet« sk rive r Holm :
»Dramaet v a r i den sto re Ibsenske Stil, fuldt
af dunk le D jrbsindigheder og mægtige Slagord,
og F o rfa tte ren havde den T rium f, at i hve rt Fald
enkelte bag efter gik og grundede over den dybe
Mening, som v a r sk ju lt i Stykket og saa godt
skjult, at ingen kunde finde den.«
I 1896 opfø rtes E rik Røghs »Et enfoldigt