61
voksne og 140 Skolebørn , hvilke sidste var saare
taknemmelige T ilskuere.
H o strup s Fo rsp il, der netop er skrevet til
Wessels Stykke, m aa tte fo r tred ie Gang holde
for, og jeg opnaaede derved at have spillet alle
tre M andsro ller i dette lille Stykke.
Der blev den Aften et ren t Overskud p aa 187
Kr. 67 Øre, hvilket kaldtes godt den Gang.
Siden kom
V ilh e lm B e n n i k e
hvert Aar til
at o rdne disse A ftenunderho ldn inger, og ved hans
p rak tiske Sans og sjæ ldne Energ i lykkedes det
at faa virkelig t Udby tte af dem til Støtte for
Fo ren ingens Arbejder.
Men
B e n n i k e
havde dog ikke altid blot det
sk julte og ofte saa utaknemmelige Arbejde. —
Ved A ftenunderho ldn ingen i Marts 1894 traad te
han frem i Rampelyset som Jeron im us i »Eras
mus Montanus«. —
P. A. Ro s enbe rg
havde atter
været vor Raadgiver og H jæ lper, og jeg fik efter
H o lm s
Ønske T itelro llen .
Julie Raun sø e
var
Nille og tog In s truk tion i sjæ llandsk Landsm aal
hos en S tuden t p aa Regensen.
S im e s en
va r Pe r
Degn og
M. P. S c hm i d t
Ridefogeden. Jakob spil
ledes af
E r i k Beg trup ,
nuvæ rende Sognepræst i
Stevns og R roder til F o rstand e r H. Eegtrup.
H an havde en bedaa rende Latter, der m un trede
os alle ved P røverne, og vi ventede, at h an ved
Forestillingen skulde gøre Lykke med den i sin
første Scene, hvo r Jakob komm er leende ind,
men Eeg trup fik desvæ rre en saadan Lampe
feber, at han s L a tte r lød ganske tvungen og slet
ikke form aaede at fænge.