61 / 104
58
tid havde mange P lan e r med sine Penge — hvis
den havde nogen — og den Gang havde den
taget en Seddel i Madam Rusts Kollektion og
faaet Gevinst.
Ved Fo restillingen i 1893 d. 17. F e b ru a r satte
vi en Rekord. Holm skriver, at det v a r en d ri
stig Tanke af os at ville op fø re
Wes se is udød e
lige
»Kærlighed uden Strømper« , og de fleste
mente, at vi vilde b ræ kke Halsen p aa dette F o r
søg, men da
P. A. R o s enb e rg
havde læst Stykket
fo r os og fo rk la re t os K a rak te ren i de fo rske l
lige F igu re r, tog vi fa t p aa P røve rne , og disse
blev usty rlig morsomme, idet vi stadig fand t
p aa
113
^ Betoninger og Gestus, og Ro llerne ta a ie r
alt
i saa Henseende. — K unstm a le r
S ime s en ,
d e r tillige v a r Sanger, fyldte i m e re end en F o r
stand godt i Mads’ Rolle og sang de italienske
A rier med B ravou r;
S igrid Høg sb ro
v a r en i
alle Følelsesovergange bevægelig Grete, og
Julie
R a u n s ø e
en streng og k o rrek t Mette, d e r talte
med jydsk Akcent, medens
Haa r le v
som Jesp e r
ta lte S jæ llandsk. Da Mette ikke v a r syngende,
overtog jeg som E h renp re is hendes Arie: »Saa
æltes Bly med vrede Tænder« og sang den med
en Mængde D ikkedare r, d e r fald t i Pub likum s
Smag, og ingen tænk te p aa Ombytningen.
Olav Høg sb ro
v a r en væ rd ifu ld Sufflør og
In s truk tø r, navnlig fo rd i h an s L a tte r og m un tre
Ind fald forøgede Lystigheden p aa Prøverne. Det
opsam lede H um ø r, vi p aa Sp illeaftenen mødte
frem med, v a r det sikkert, som skaffede os
Sejren . — Med Hensyn til Spillemaaden fulgte