KøbenhavnsHøjskoleforening

d a h u n de ri havde gem t alt sit Tøj, og den m ang

lende Genstand v a r ikke der, sagde hun . Da

h an alligevel ikke vilde tro hende og g jorde

Fo rsøg p a a med Magt at aabne Kisten, slog

Mette i Bordet og raab te : »Der er sand t fo r

Dyden ingen and re Buxer i den end m ine egne.

Nu ved Du det!« — Sk rædderens unævnelige

fand tes siden nede p a a Th ea tre t, saa Mettes

Vrede viste sig at væ re retfæ rdig .

Im id lertid viste det ringe pekun iæ re Over

skud ved Forestillingen , at Pub likum p aa For-

h aand ikke havde væ ret saa særlig lysten t efter

at se vo rt Traged iesp il, og nævnte Sum kunde

ikke dække Fo ren ingens Underskud .

»Men,« sk river Holm,

»V ilh e lm B e n n i k e

sagde

som General Desaix i Slaget ved Marengo:

»Slaget er tabt, men der er T id til at vinde et nyt.«

H an g jo rde gældende, at alle, d e r havde over

væ ret Opførelsen af »Kærlighed uden S trømper«,

havde væ ret enige om, at det va r saa morsom t,

at det fo rtjen te at ses af en s tø rre Kreds, og h an

foreslog de rfo r, at m an skulde fo rm aa de sp il

lende til at gentage Forestillingen (hvilket ikke

v a r vanskeligt, da vi v a r alt andet end kostbare)

og saa se at faa solgt saa mange B illetter som

muligt b land t Venner og Bekendte. Bennikes

Varme greb den øvrige Bestyrelse, og m an be

sluttede at vove Fo rsøget og at overdrage til ham

at lede det.«

Og det lykkedes. Man gentog Forestillingen i

Vodrofflunds Sal, og Bennike fik sam let 470