68 / 104
65
lem, og
H o lm e
vakte Jubel som Madam Smelds
Amme, d e r stod med den lille bag Kulisserne.«
Dette blev den sidste Komediekritik, Holm
kom til at skrive, th i det følgende Aar, medens
de unge i Fo ren ingen havde begyndt P røverne
paa »Kærlighed uden Strømper«, in d tra f Holms
pludselige Sygdom og Død, og m an fik da an
det at tænke p aa end at holde Glædesfest.
I April samme Aar ind tra f Foren ingens 25-
Aars Jub ilæum , d e r formedes som en Minde
fest fo r vo r fø rste Fo rm and , hvem vi kom til
at savne ikke m indst i de festlige Stunder, hvor
hans prægtige H um ø r altid havde lyst op.
S v e n d Høg sb ro
blev nu i nogle Aar Fo ren in
gens F o rm and og v a r den gladeste b land t de
glade ved vo re Fester, men for D ilettantko
m ed ierne fik h an ikke den Betydning som
H a
ra ld H o lm .
H an havde ikke In teresse for de
mere eller m ind re ubeh jæ lpsomme Forsøg paa
scenisk Frem stilling .
I 1904 spilledes H e rtz ’s »De fattiges Dyre
have«, hvis prægtige Korsange, Duetter og Kvar
te tter blev godt udført. Komponisten
K n u d L ind -
har d,
d e r havde skrevet et P a r af Melodierne,
op traad te som E lske r og gav und e r Bordscenen
en smuk F løjtesolo (Pagens Arie af »Figaros
Bryllup«) og
R i gm o r H o lm
sang som »Mamsel
Clara« aldeles fo rtju sande »Se glad u t du men-
niskobarn« og viste derved, at hun kunde andet
og mere end lave »delicieus Krusbærsylt«. — I
K ritikken no te res det, at »Formandens Hund (en
tyk Moppe) med megen Virkning op traad te i