74 / 104
71
I 1915 spilledes Gustav Wieds »Skærmydsler«
og E rik Bøghs »Et enfoldigt Pigebarn«, i hvilke
S tykker nuvæ rende Styrelsesmedlem , S tuden t
B.
Moes trup ,
debu terede. H an viste sig isæ r a tvæ re
en b rugb a r E lske r, og h a r d e rfo r nu med
Eli
H o lm
som sin stadige E lske rinde slu ttet Pagt
p aa Scenen adskillige Gange.
I 1916 spilledes H e rtz ’s »Fristelsen« og F ru
Heibergs »Abekatten«, d e r hos de ældste Med
lemmer af Fo ren ingen kald te M inder frem om
H ero lds O p træden i 1887. — F o r Resten g jorde
S tuden t
F r ed e T er k e ls en
udmæ rke t Fy ldest som
Ole, som h an forlenede med en rø rend e T ro
værdighed, og hvis Sange h an sang meget smag
fuldt, medens
M ild r id B e n n i k e
som Kalkunen
og S tuden t
E r n s t B o r u p
som Abekatten m un
trede T ilskuerne.
I 1917 spilledes H o strup s »Feriegæsterne« og
— fo r tred ie Gang — »Medgift og Modgift«, begge
S tykker med heldigt Udfald. Det svulstige E l
sk e rp a r i T raged ien ud fø rtes i »den hø je Stil«
af
E li H o lm
og
F r ed e T e r ke ls en ,
d e r grebet af
sine Fø lelse r tab te sin B aret uden at mæ rke
det, ju s t d a h an vilde fæste sin Gelsominas Navn
til »Karlsvognens s traa lende Hjul«.
I 1918 d. 16. og 17. Marts opfø rtes H o strup s
»Intrigerne« og E rik Bøghs »Fastelavnsgildet«
som Helhed rigtig vellykket, navnlig sidstnævnte
Stykke. Moestrup havde i fø rstnævn te Stykke