KøbenhavnsHøjskoleforening

Mærke til H o strup s Fornø jelse , brug te ham som

B arom eter og sluttede, at det gik som det skulde,

og de m o rede sig. — Holm skriver:

»Tilskuerne blev næ sten fo rfæ rdede over

Spek tak lerne ude ib land t dem. En Dame m aa tte

have Vand. F le re H e r re r tilbød at h jæ lpe med

at sinide H r. Munke ud. Nogle troede, det v a r

et Medlem af den konservative Klub, de r ho ld t

Bal i Salen nedenunde r, og de mente, h an v a r

kommen op fo r at gøre N a r ad H ø jsko le fo r

eningen. F ø rs t lidt efter lidt opdagede man, at

V ilh e lm H e r o l d

sk ju lte sig u nd e r H r. Munkes

Ju lie R a u n s ø e

und e r Madam Smelds F o r

klædning, og at det hele v a r b a re Løjer.

H o s t r u p

selv v a r til Stede og m orede sig kostelig over

Fo rfjam ske lsen b land t Publikum .«

Men adskillige af m ine Bekendte æ rg rede sig

over at væ re bleven taget ved Næsen, og det

v a r alt andet end Komplimenter, jeg høstede

fo r m in Deltagelse i dette fo rv irrede Spil, som

nogle fand t v a r en Skam baade fo r Fo ren ingen

og fo r H ostrup .

I F eb ru a r 1890 spillede vi a tte r H o strup s F o r

spil og d e re fte r E rik Bøghs »Jomfruen«, hvo r

A nna Bang

fo rtræ ffelig t tolkede den »fromme

og faste Karak ter« . Nuvæ rende Folketingsmand ,

Godsejer

Moesgaard K je ld s en

spillede »det nyde

lige Menneske«, og Læ re r

K. Jensen ,

d e r gav

M ajoren, smeltede i den Grad sammen med

denne F igur, at h an beho ld t T itelen »Majoren«

baade i Om- og T ilta le flere Aar igennem.

Julie R aun sø e

udb rag te ved Festm aaltidet en