55 / 104
52
Skuesp illerne og
A n d e r s H e lm e r
fo r D igteren
H o s t r u p .
Hvad denne tænk te om vo rt Forsøg
p aa at tolke han s Værker, fo rlød d e r heldigvis
in tet om.
Der blev et Overskud p a a 139 Kr. 12 Øre,
og en særlig T ak fik
V ilh e lm Pe ter sen ,
som
havde »Hovedslidet« og d e rfo r skulde have »Ho
vedæren«.
Allerede d. 24. November samme Aar havde
m an a tte r A ftenunderho ldn ing . Ebben i Kassen
v a r selvfølgelig igen ind traad i, men d e r v a r en
særlig Aarsag til, at m an ikke ventede til efter
N y taa r, da d e r v a r komm en nogle unge, m usik
dy rkende Medlemmer, b land t hvilke den b o rn
ho lm ske Læ re r
V ilh e lm He ro ld ,
d e r gik og tog
Sangunderv isn ing og sang he rlig t fo r os efter
Fo red ragene om Onsdagen, og Holm mente, at
dette T ræ kp la s te r m aa tte benyttes, mens vi
havde det. P rog ramm e t kom da til at bestaa af
en m usikalsk og en d ram a tisk Afdeling. I den
fø rstnævn te tog Læ re r H ero ld »Løvens« P a r t af
Bifaldet fo r sit stemningsrige F o red rag af Olufs
Ballade af Gades »Elverskud« og Heyses »Vaagn
af d in Slummer«. D erefter spillede vi F ru Plei-
bergs »Abekatten«, hvo ri H ero ld som Ole smel
tede H je rte rn e mød sine Sange. Da h an be
gyndte med Champagnevisen og vilde skænke
»Vin« fo r den unge Pige, kunde h an ikke faa
P ropp en af Sodavandsflasken. H an tog da sin
P ro p træ k k e r op af Lommen, m en fik ikke F la
sken aabnet, fø rend h an v a r fæ rd ig med fø rste
Vers, endskøn t h an gentagne Gange havde sunget: