KøbenhavnsHøjskoleforening

kunnet undgaa a t blive lede og kede af alt dette

p rivate Komediantvæsen. Men Holm bevarede

stadig Evnen til at m ore sig over det, og hans

glade L a tte r lød u nd e r P røverne, baade n aa r

det gik godt, og n a a r det gik skævt. Han var

som In s tru k tø r saa re frisindet og lemfældig i

sin K ritik , idet h an næ rm est g jorde sig til Op

gave at sæ tte Mod i de agerende og Liv i Pub li

kum. Da Holm p aa den Vis v a r Sjælen i disse

Fester som i alle and re af Foren ingens Sam

m enkom ster, er det n a tu rlig t fo rtrinsv is at give

nogle U dd rag af han s Beskrivelser af dem, ogsaa

fordi m an derigennem fa a r et Ind tryk af hans

unge Sind og sjæ ldne Evner til at fo rstaa Ung

dommen og tage Del i dens Glæder.

F o r dem, d e r muligvis kunde antage, at Dilet

tan tkom ed ierne var beregnet p aa udelukkende

at skaffe Fo ren ingens Medlemmer Morskab, maa

det bemæ rkes, at de havde et saare alvorligt,

p rak tisk Fo rm aa l, nemlig at skaffe den altid

trængende Fo ren ing en Ekstraind tæg t, og at man

de rfo r godt uden Iro n i kunde have sat over

Hø jsko leforen ingens Scene det berøm te Motto:

»Ej blot til Lyst«.

i Aaret 1886 blev d e r ved Generalforsam

lingen i November nedsat en Komité, der havde

til Opgave at d anne en Aftenunderholdning, som

kunde bøde p aa den betænkelige Ebbe i F o r

eningens Kasse, og denne Komité forsøgte da

efter Fo rslag af

V ilh e lm Møller

at faa en lille

Komedie sat i Scene og fik efter mange Gen

vordigheder sam let en T rup , som skulde agere