KøbenhavnsHøjskoleforening

eningens v irksomhed . Den havde søgt at føre

de unge ind i den rigdom , der rumm es i d ig ter

nes væ rker, den havde søgt at give dem op lys

ning om det v irksomm e menneskeliv, og den

havde søgt at h jæ lpe dem til at finde deres p lads

deri. liv a d den havde ud re tte t havde desvæ rre

kun væ ret småt, takk e t væ re b land t andet de

dårlige »lokale forhold«. Men noget havde den

dog ud re tte t, og den havde anset det fo r sin

pligt at blive p å sin post, ind til den opgave, den

havde sat sig, blev taget op på en fyldigere og

bed re måde af andre. Hø jsko lefo ren ingen leve!«

E n e r d e r ,som endnu m aa nævnes b land t

dem ,d e r f r a fø rste Fæ rd h a r b a a r et Hø jsko le

fo ren ingen frem gennem T iderne, og det er

V I L H E LM B E N N I K E .

F o r hv e rt et Blad, m an vender i Dagbogen,

støder m an p a a han s Navn, saa at sige lige fra

Begyndelsen. H an hø rte ikke til dem, d e r glim

rede som F o rg rund sfigu re r og h a r saavist hel

le r aldrig trag te t he re fte r. Beskeden som han

v a r og e r laa noget saad an t han s N a tu r fjæ rn t.

Men skulde d e r gøres et A rbejde og tilmed den

Slags Arbejde, som ingen and re skøttede om

at komme i Lag med, Arbejde, som i og fo r

sig slet ikke v a r m o rsom t eller in teressan t, da

v a r Vilhelm Bennike altid en sikker Mand. Til

alt det, d e r p rak tisk skulde ordnes, og de ra f er

d e r selvfølgelig til alle T ide r en god Po rtion , saa