43 / 104
40
at se, inden Holm b liver en meget gammel Mand.
— N aa r jeg ser ham saadan fa rte af Sted, kom
m e r jeg al Tid til at tænke p aa en To rpedo . Nu
h a r jeg ganske vist aldrig set en To rpedo , h aab e r
h e lle r aldrig at komme i næ rm e re Berøring med
saadan et Uhyre, men jeg h a r alligevel m it eget
Billede af den. En lille, sort, trind , bu ttet, la r
mende T ingest med Maven fuld af Dynam it,
susende gjennem Vandet, ind til den støder p aa
F o rh ind ring e r, som da knuses i tusinde Stykker.
Holm h a r i de fo rløbne 10 Aar væ ret H ø j
sko leforen ingens To rpedo , h an h a r væ ret det
Sprængstof, hvo rm ed vi h a r fjæ rn e t saa mange
af de F o rh ind ring e r, som h a r ta a rn e t sig op
p aa vo r Vej. H an h a r kunne t det, fo rd i han
h a r h a ft det, som en To rpedo al T id m aa have,
D ynam it i Maven. Af egen E rfa rin g ved jeg,
hvad Fø lger det h a r, n a a r m an sp iller To rpedo
uden den fo rnødne Dynam it. Saaledes skulde jeg
fo r et P a r Aar siden i en ko rt Tid skaffe F o re
d rag sho lde re til Fo ren ingen og stævnede i den
Anledning mod ikke m ind re end 20 Mennesker.
De 19 v a r overorden tlig elskværdige, men de
kunde desvæ rre ikke, de vilde saa gærne, fo r
Ø jeblikket va r de saa optagne. Hvis det derim od
skulde væ re en Gang til næste F o r a a r eller Ef-
te ra a r, skulde det væ re dem en Fornø jelse. —
Jeg manglede nemlig Dynam itten . Min Smule
Fæ ngk rud t futtede nok, men eksp loderede ikke
Fo rh ind ring e rn e . — Holm h a r D ynam it i sig,
naturligv is ikke i bogstavelig Fo rstand , th i det er
til han s sejge Energi, jeg sigter, hans V irkelyst