41 / 104
v a r ude for. Og saa v a r d e r vist egentlig re t faa,
som tænk te paa, hvo r s to rt det va r det p e rson
lige Offer, som H a ra ld Holm b rag te ved at kaste
H ovedparten af alle sine Æ vne r og A rbe jdsk ra ft
ind p aa Hø jsko lefo ren ingens Ledelse. Der er
dog næppe nogen Tvivl om, at hvis den Mand
med de Fo rud sæ tn ing e r og Betingelser, h an raa -
dede over, havde søgt sit eget i Retning a f po li
tisk eller social Position, vilde h an være n aae t
vidt.
Men netop det at søge sit eget laa H a ra ld
Holm saa fjæ rn t, th i G rundpræget i han s P e r
sonlighed v a r Idealiteten , og det v a r den, der i
F o rb inde lse med h an s stæ rke F rem tid stro be
stem te han s Bane, form ede hans Livsværk. Gen
nem Københavns Hø jsko leforen ing at skabe en
F o rpo st i Hovedstaden, hans egen Fødeby, fo r
den Livsanskuelse, h an selv havde faae t saa
kæ r, det v a r og blev han s Kongstanke, og fo r
den kæmpede h an S triden, modig og udho l
dende.
Kongstanker h a r im id le rtid sjæ lden t blide
K aar, og det m aa vel ogsaa siges her, at Kampen
fo r at vinde Hovedstaden fo r Højskolebevægel
sen h a r væ ret noget træ g og stillestaaende, men
en solid Grund blev d e r lagt, og det skal frem
fo r alle and re H a ra ld Holm have Æ ren for.
H an skulde nu ikke opn aa at se det lysne,
som det jo siden h a r g jo rt fo r Foren ingen . lia n ,
Lodsen p aa den urolige og farlige Sejlads, fik
ikke se den Dag, d a Skibet løb ind p aa smu lt
Vand, ikke se sit kæ re Skib lægge bi i den sikre