KøbenhavnsHøjskoleforening

idet han fjæ rnede sig: »Det er jo en O p rø rer, og

han bu rd e straffes.«

Ved samme Lejlighed havde jeg den Æ re at

stille m it Værelse, d e r laa um idde lba rt op til

Fored ragssalen , til B jø rnsons D isposition, og n a

turligvis havde jeg g jo rt det saa pyn telig t og til

talende som vel muligt, b land t andet v a r der an

b rag t et lille Bæger med 3 C igarer til 17 Øre i

det svage H aab , at den celebre Gæst vilde tage

til Takke, og H aabe t kronedes med Held. Da

jeg a tte r tog Værelset i Besiddelse, var der kun

to C igarer tilbage.

Dog — Dagen efte r mødte jeg en Ven, som

takkede mig fo r den gode Cigar. »Jeg saa, Du

v a r saa velbeslaaet og tillod mig de rfo r at hole

en,« sagde han . Jeg sendte ham et ond t Blik,

fu ld t af kold Forag t.

E fte r Fo red rag e t v a r B jørnson Bestyrelsens

Gæst. Til at begynde med fo rho ld t han sig re t

tavs, ind til Talen fald t p aa Italien, hvo rfra Dig

te ren lige v a r vend t tilbage p aa H jem re jsen til

Norge. Da kom d e r Varme i Blik og Stemme.

»Aah, Du fo runderlige Land,« udb rød han,

»Solens og Skønhedens fo rjæ ttede Rige, Dejlig

hed, som kun kan ses, aldrig beskrives.«

Som et Kuriosum fra denne Foren ingens

Barndom stid kan nævnes Kampen, der udspand t

sig om Spørgsm aalet: Kvinders Optagelse som

Medlemmer.