33 / 104
30
med sin energiske og varm tfø lende H u stru med
aabne Arme modtog saa at sige ligesaa mange
Gæster, som det behagede at indfinde sig.
S o fu s
Høg sb ro , H a ra ld H o lm , B isp ind e Grund tv ig
og
mange flere.
En lille, re t ubetydelig Episode fra disse Dage
kan jeg ikke lade væ re med at fortæ lle, da jeg
synes, at den ligesom h a r en Fo rb inde lse med
noget, d e r fo regaa r i Nutiden.
Det var engang i 1879, saadan en lun Som
merdag hen imod Aften, at et m ind re Selskab
vand rede ud fra F io lstræ de Nr. 17, over Lange
bro , gik op p aa Ch ristianshavns Vold og til-
sidst slog sig ned p aa Sk ræn ten ud mod Vold
graven.
Dengang eksisterede Gevær fab riken ikke og
Islandsb rygge-Kvarteret ligesaa lidt, men Kalve
bod strand laa lige overfor, stille og b lank , gyl-
den farvet af den synkende Sol.
B landt Deltagerne befand t sig: Mathilde Pe
tersen , P. V. Jensen (Klint), Fa lken stje rne , Un
dertegnede og vistnok et P a r S tykker til, som
jeg ikke m ere husker.
Der blev fo reslaaet at synge, og jeg stem te i
med:
N atten er saa stille,
Luften er saa klar.
Da Sangen v a r forbi, udb rød Jensen K lint:
»Jamen det v a r jo kun den ren e Kling Klang,«
hvo rtil jeg fo rnæ rm e t svarede: