KøbenhavnsHøjskoleforening

»Det skulde selvfølgelig have væ ret noget af

Grundtvig. «

Men saa hu sk e r jeg, at vi, medens Solen

sank og der fra det fjæ rn e lød en K irkeklokkes

Aftensang, alle som én istem te:

K irkek lokke

Ej til Hovedstæder.

Og nu spø rge r jeg: Var det mon et Varsel

om den Grundtvigs M indekirke, som nu synes

at blive til V irkelighed? Det er jo paa Kalve

bod Bastion, saa mange h a r ønsket at se K ir

ken re jse sig, og det v a r netop dér, hvor vi hin

Sommeraften saa Solnedgang over Kalvebod

strand og lyttede til den fjæ rne K irkeklokke —

med G rund tv igsk irkens vordende A rkitekt i vo r

Midte.

B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n

vilde tale i F o ren in

gen. Det vakte naturligv is F u ro re , og længe før

Fo red rage t skulde beg

mde, var saa at sige hver

P lads mellem Loft og Gulv optaget af T ilhørere.

Ja ren t bogstaveligt, th i aldrig i m it Liv h a r jeg

set en saadan Sammenstuvning af Mennesker.

Borde, Bænke, Stole og alt andet, hvad udny ttes

kunde, blev det. N a a r jeg siger, at P ladsen var

optaget, m aa der im id le rtid hertil oplyses, at

den ene Halvdel af Fo red ragssalen — hvis det

Rum, der er Tale om, overhovedet kunde kal

des en Sal — v a r fo rbeho ld t Fo redragsho lderen

ganske alene og efter han s derom frem satte Be

gæring. H an skulde nemlig, som han selv ud