KøbenhavnsHøjskoleforening

mod V o rhe rres egen N a tu r, ud til den grønne

Mark, til Skov og Sø.

Tidlig kom h an i Føling med den g rund tv ig

ske Retning ind en fo r vo rt Folk, blev betaget og

op taget af dens kirkelige og folkelige L ivsbe trag t

ning og fu ld t ud dens Mand med alle sine T a n

k e r og Æ vner, tro fa s t lige til det sidste.

Og h an v a r en Mand med rige Ævner, med

megen Energ i og en A rbejdssomhed, d e r søgte

sin Lige. Det skal ogsaa siges, at Livet ikke lod

ham staa ledig p aa Torvet, men udny ttede han s

Pund p a a mangfoldig Vis.

Om h an s Betydning som P o litike r og fo r

Fo lkeop lysn ingen skal h e r ikke ud tales noget,

men kun om det sto re Lod, h an lagde i Hø jsko le

foren ingens Vægtskaal, lige fra det Øjeblik, da

h an ung og livsglad overtog Ledelsen og til den

Dag, da h an saa b ra t m aatte slippe sin V and re

stav.

Og dog! Jo de tre Afsnit af hans L ivsvirk

somhed hø rte v istnok dybest set sammen, va r

sikke rt Led af én samm enhængende Kæde.

I han s Egenskab som F o rm and fo r Hø jsko le

fo ren ingen h a r jeg p a a næ rt Hold kunne t følge

ham saa at sige fra Begyndelsen til A fslu tn in

gen og kan som m in E rfa ring udtale, at Sejlad

sen gennem alle disse Aars ofte saa stride Vande

va r afhængig af hans F ø re rskab , og det er m in

Overbevisning, at Skibet, hvis h an ikke havde

væ ret Lods ombord , forlængst vilde være gaaet

under. Th i Vind og Vove v a r i mange Aar sæ r

deles kon træ r, og det sled stæ rk t i Sejlene. J a