KøbenhavnsHøjskoleforening

Havn. Og det havde h an dog fo rtjen t; men vi,

d e r h a r kend t ham , høj agtet og elsket ham , skal

h e r vidne om den sto re Indsats, h an h a r gjort

fo r Københavns Hø jsko leforen ing og derigen-

nerii fo r den Sag, h an viede al sin K raft.

H ans a ltfo r tidlige Bortgang vakte megen

Sorg Lande t over, og d e r v a r saa re mange, d e r

da med dyb Vemod m indedes ham som Manden

med de rige Æ vner, den stæ rke T ro og det store,

varme H jerte.

B land t D anm a rks Sønner v a r han en af de

bedste.

Som re t ka rak te ristisk e Tegninger af H arald

Holm aftrykkes neden fo r Udtog af Taler, holdte

i Hø jsko leforen ingen henholdsvis af Vilhelm

Møller ved 10 Aars Fødselsdagen i 1888 og 10

Aar d e re fte r i 1898 af Holm selv:

»De h a r vist allesammen ved en eller anden

Lejlighed set Holm pile af Sted gjennem Ga

derne som en Raket med H atten lidt tilbage i

Nakken, den b laa Havelok svajende til alle Sider,

og saa et P a r Ben, d e r gaa r som T romm estikker

henad F liserne. De h a r i det Hele taget aldrig

set den Mand gaa ro lig t og pæ n t som et andet, o r

dentligt Menneske og fa a r det vistnok heller ikke