KøbenhavnsHøjskoleforening

Det v a r en dristig , rad ik a l T anke dengang

og vakte natu rligv is en S torm af Modstand og

Uvillie fra flere Sider. Der v a r jo mange, som

følte sig overbeviste om, at Verden ikke vilde

s taa til Paaske, hvis noget saa fo rfæ rdelig t skulde

times. I fø rste Omgang blev da ogsaa Fo rslaget

fo rkaste t med Glans. Det kom im id le rtid igen

ad Aare og blev som bekend t endelig vedtaget,

men de tidligere Modstandere gik d a ogsaa i den

faste Overbevisning, at d e r vilde ske en gebom-

merlig U lykke fø r eller senere.

I Ø jeblikket e r jo Kv inderne — saa vidt mig

bekend t — n aae t dertil, at de udgør F lertallet.

Saa nu m aa det fo rfæ rdelige vel ske. Det vilde

i alt Fa ld efte r 40 Aars Fo rløb sn a rt væ re p aa

Tide.

Som and re gamle Mennesker hu sk e r jeg

bedst S itua tione r og Begivenheder, d e r kny tte r

sig til Barndomm en og den fø rste Ungdomstid.

Saaledes ogsaa fo r H ø jsko leforen ingens Vedkom

mende. Skønt senere i mange Aar kny tte t til

Fo ren ingen og dens daglige Leven, bl. a. ogsaa

som Medlem af Bestyrelsen gennem længere

Pe riode r, er det dog de fø rste Aar, særlig de fra

F io lstræ de N r. 17, som stæ rkest h a r b id t sig fast

i E rind ringen . D erfo r n a a r disse L in ier ikke

synderlig ud over denne T ids Begivenheder og

Mennesker. Dog fo r en enkelt Mands Vedkom

mende m aa jeg gøre en Undtagelse, men det er

ogsaa den Mand, som saa at sige blev Hø jsko le