35 / 104
32
tryk te sig, have P lads til »at rø re sig baade hid
og did.«
H an kom og begyndte at tale, gaaende frem
og tilbage over Gulvet, halv t hviskende, hensun-
ken som i egne stille T anke r, slog saa Manken
tilbage, det sto re g raanende H aa r, og hævede
S temmen til et S to rm ve jr af L idenskab og Be
gejstring. Som en b ru sende Fos strømm ede de
frem , Ord og T anke r, T ank e r om, hvo rd an et
Sam fund bu rd e væ re ind re tte t fo r at blive godt
og sundt. Der skulde re fo rm e re s og re fo rm e res
fra G runden af, men ikke pludseligt eller ved
voldelige Revolutioner. Om formn ingen skulde
komme inde fra , fra Folkets Selvopdragelse, saa-
ledes at dette en skønne Dag, fø rend nogen
egentlig vidste det, stod fu ld tud ru s te t og modnet
til at modtage den eneste Sam fundsordn ing , som
v a r ideel og alle Folkeslags Maal, nemlig
R e p u
b lik k en .
A tter sænkede Stemmen sig til en sagte Hvi
sken — dog saa tydelig, at den hø rtes f ra hver
en Krog baade i Salen og de tilstødende Rum
— idet h an slu ttede med: »Republikken skal
komme, ja den skal komme, saa stille, saa stille
som et Brev med Posten.«
Det va r nu dengang. Knap 25 Aar efter var
B jø rnson som bekend t b land t dem, d e r satte den
danske P rin s p aa Norges ledige Kongetrone.
E jendomm ens P o rtn e r havde, skøn t ikke Med
lem, faae t Lov til at overvæ re Fo red raget, men
h an v a r meget u tilfreds med B jø rnson og udtalte,