57 / 104
54
o,g Halvdelen af den alm indelige evropæ iske, d r a
matiske L itte ra tu r, fo ruden adskillige u tryk te
D ram ae r, og efter lange og trange Overvejelser
fik den P rog ramm e t i Stand.«
Der spilledes fø rst »Store Bededagsaften« med
V ilhe lm H e r o l d
som Bagersvend og
A n n a Bang
som Madam K røyer. Da denne kom ind med
Bakken, hvo rp aa B rødet manglede, udb rød Ba
gersvenden: »Men De h a r jo glemt Brødet, Ma
dam!« hv ilket g jo rde hende saa fo rs ty rre t, at
hun sp rang over flere R ep likker og næ r havde
tab t Humøret. — Siden løsnedes Bagersvendens
Overskæg, men h an rev det reso lu t af, smed det
op p aa K lædeskabet og spillede videre uden
Skæg.
D erefter spillede
Olga F r e d e r ik s en
med me
gen Ynde Heibergs »Emilies H jertebanken« , og
Holm mener, at »de gam le D am er b land t T il
skuerne d rø in te sig tilbage i F ru lie ib e rg s Dage.«
Sluttelig opfø rtes en den Gang u try k t og
ukend t »Tragedie« af G. H o strup : »Medgift og
Modgift«, som D igteren v a r saa venlig at laane
os. Dette Stykkes mærkelige K a rak te r blev ho ld t
»indenfor Murene« saa Holm h a r Ret i, at det
blev en Overraskelse fo r Publikum .
»Man h a r jo saa ofte set Lystspil af Hostrup ,
men h e r skulde m an se en Tragedie. — Spænd
ingen va r stor.«
D igteren med Fam ilie sad som T ilskue r p aa
en af de fo rreste Rækker.
Jeg skulde spille Sangeren R icardo og »dan
nede mig efter de bedste Mønstre«, nemlig Mei-