23 / 84
tildrog sig Opmærksomhed. H an va r uddanne t hos
Gedalia, havde i høj G rad h a ft T ietgens Tillid og var
besvogret med Damm . Følgelig bevægede han sig
hjemmevant i S torbankernes D irektionskontorer, og
han va r i K ra f t a f sin Personlighed en meget b en y tte t
M and . Hans store Personalkendskab, hans Lune og
sm ittende Humør, der skaffede ham Frisprog alle
Vegne, gjorde ham fortræffelig egnet til de formidlende
Opgaver, naar de t g ja ld t a t bringe en Sag i Gænge,
danne e t Konsortium , eller hvad der ellers kunde falde
for. D e t va r saaledes Schiøler, der — og det var paa sin
Vis hans Livs store Bedrift — havde faae t T ietgen og
G liickstad t forsonede, saaledes a t Tietgen, der h id til
havde s taa e t F rihavnen h a a rd t imod, tilsagde denne
sin og D e t Forenede Dampskibs-Selskabs S tø tte . D e t
va r denne Alliance, der fik sin officielle Besegling, da
G liickstad t nogle Dage senere ved en
Banke t paa Skydebanen rejste sig og
med sit Champagneglas i Haanden gik
hen til Tietgen og hilste ham, en Gestus,
som hos de t store Selskab udløste et
stormende Bifald.
N u og da dukkede der op paa Børsen en
lille, distingvere t M and a f e t venlig t og ind
tagende Væsen, lige forekommende nedad
som opad. D e t va r Claus Langhaar Smidt,
fo rko rte t til Claus L. Smidt, hvis Firma,
Sm idt & le Maire, førte sit Udspring til
bage til de t gamle, hæderværdige dansk
engelske Bankierfirma C. I. Hambro &
Son. D a hans Isse skinnede som en Bil
lardkugle, appellerede hans haarfagre
Døbenavn um iddelbart til Børsviddet,
men forøvrigt nød han stor Anseelse og
C laus L anghaar
S m id t
J jrte s it F irm as
U dspring tilbage
til C. I. H ambro
¿9°
Son.