OmkringKøbenhavnsBørs

D e t va r overvejende Sm aakap ita lister og Medløbere.

De bidrog maaske nok deres til a t sæ tte Kolorit paa

Børslivet, men de t var ikke dem, der gav Tonen an

eller prægede Børsomsætningen. Til Gengæld blev Bør

sen for mange a f disse Mennesker deres Skæbne.

„Ole M angepenge“ — hvis borgerlige N avn va r Ole

Jørgensen — va r a f Profession Malermester og en sær

deles flittig og dyg tig M and i sit Fag, ind til han ind

fangedes a f Børsspekulationen. H an dukkede op paa

Børsen omkring

1910—1911

og fik som alle, der i denne

Periode i re tte T id engagerede sig i Dampere, Vinden

med sig. I Løbet a f ko rt T id blev han en særdeles holden

M and —

paa Papiret!

D a en Bankd irek tør en Dag paa

Børsen trak ham til Side og sagde, a t nu skulde han

holde op, saa vilde han for Resten a f L ivet have sit

paa de t Tørre, svarede han, a t de t vilde han skam og-

saa, — saa sn a rt han havde naae t den halve Million 1

Men inden han naaede saa v id t, in d tra f Balkankrisen

1912

og fejede alle hans Pap irer a f Bordet. Ole Jørgensen

m aa tte da for en T id vende tilbage til Penslen, men

Verdenskrigen gav ham en ny Chance. H an havde igen

M edvind. H an tum lede efterhaanden med store Beløb,

han va r blo t ikke bleve t klogere, og de t endte ganske

som i første Omgang.

Og som de t gik „Ole Mangepenge“, gik de t de fleste

andre, ogsaa „Købm anden“ . D a han i anden Omgang

— under Verdenskrigen — lagde ud, lovede han sig

selv, a t denne Gang skulde han nok vide i Tide a t tage

Reb i Sejlene. Der var System i hans Spekulationer,

han valgte med Omhu de Pap irer, hvo rpaa han vilde

bygge sin og sin Families Frem tid — sit „Fideikomm is“,

som han ka ld te de t — og hans Engagements, der var

fordelt paa forskellige Banker i København og P rov in

serne, gik efterhaanden op i Millionbeløb. Men da Bø t