OmkringKøbenhavnsBørs

I alle Tilfælde va r de t nok værd a t sondere Stemningen

og maaske bjærge en Fidus.

B land t de Redere, som havde deres daglige Gang paa

Børsen, va r den vennesæle Adolf Carl — Chefen for

de Carhske Selskaber og Form and for Dansk D amp

skibsrederiforening — og Broderen M a rtin , „Heim-

d a l“s Reder. Endv idere den m un tre og granvoksne

de Nu lly Brown, der som forsigtig Reder

yndede a t sikre sig ved a t chartre „Nor-

den“s Dampere ud i Tiden, og Seniorche

fen for de t gamle C. K. H ansen’ske Firma,

Generalkonsul Johan Hansen, hvis stil

fulde, angliserede Skikkelse hørte til dem,

der a ltid tildrog sig Opmærksomhed. H an

nød Anseelse og Respek t som en me

get dygtig Forre tn ingsmand . Ogsaa Søn

nen Johan — den nuværende Seniorchef

og Generalkonsul — va r paa d e tte T id s

pun k t begynd t a t gaa paa Børsen og ople

vede i de følgende Aar en hastig Karriere,

hvis foreløbige Ku lm ination va r Posten

som Danm arks første Handelsm inister.

D e t va r store Dage for Københavns Børs, hvor man i

mere end en Menneskealder havde stile t imod a t faa

en særlig R ep ræ sen tan t i Regeringen for Handelens I n

teresser. Den ny Handels-Ekscellence fejrede Begiven

heden ved en stilfuld Banket, hvor Regeringens Chef,

Konsej Ispræsident — som de t den Gang hed — Neer-

gaard i en stor Tale tilkendegav sin Glæde over, a t han

havde kunne t imødekomme Handelsstandens mange-

aarige Ønske. D e t g ja ld t nu om, slu ttede han spøgende,

„nur keine Dumheiten machen!“

Ak ja 1D e t var le ttere sag t end gjort. De første H an

delsm inistres Vej va r nærmest a t ligne med e t Fo rh in

P eter de N ulli

B row n yndede som

forsigtig R eder at

chartre

„

N orden“s

D am pere

u d i T iden.