OmkringKøbenhavnsBørs

indenfor en Række Dampskibsselskaber foretog en Æ n

dring a f D riftsformerne. Men de tte kunde ikke hindre,

a t den langvarige Skibsfartskrise efterhaanden udm ar

vede Selskaberne. Flere mindre Selskaber havde alle

rede m a a tte t give op eller va r blevet reorganiseret,

andre gik deres Opløsning i Møde og saa deres Aktier

tendere imod N u lpunk te t.

Alligevel virkede de t saa temmelig overvældende,

da man i den sidste September-Uge i 1910 pludselig

stod overfor L ikv ida tion og Konkurs a f e t Rederi-Kon

cern, der om fa ttede en Tonnage paa op imod 30 Skibe 1

D e t føltes som en Ka tastrofe , og i de følgende Septem

ber-Dage reagerede Børsstemningen kraftig. D e t var

ikke lang t fra, a t man ta lte paa K nappe rne :Hvem vilde

Loddet ramme næste Gang? Men Skæbnen vilde, a t

med det F isker’ske Sammenbrud va r Bunden naae t.

E fte r de mange E lendighedsaar brød en ny F rag tkon

ju n k tu r igennem, og de t ba r a tte r imod Tinderne.

Naturligv is va r de t ikke blot Trampselskabernes

D irektører, som havde deres daglige Gang paa Børsen.

Ogsaa D e t forenede Dampskibs-Selskab va r repræsen

te re t ved de t daglige Fremmøde, bl. a. a f Selskabets

P rokurist, siden hen dets D irektør, den solide og tillids

vækkende John Larsen, der desværre døde i ung Alder.

Selskabets adm inistrerende D irek tør Jacob B rand t

forblev derimod i de t Glasskab, han havde in d re tte t

sig i Selskabets Kontorbygning med Udsigt over E k s

peditionslokalerne, og sa tte vistnok aldrig sine Fødder

i Børssalen und tagen ved de stormende Generalforsam

linger, der forberedte hans Tilbagetræden fra Selskabet.

H an va r en Selvherskernatur, der kørte baade Over

ordnede og Underordnede i stramme Tøjler. En Børs

kronikør, som lejlighedsvis søgte ham for a t blive orien

te re t om Selskabets regnskabsmæssige Stilling, fik til