indenfor en Række Dampskibsselskaber foretog en Æ n
dring a f D riftsformerne. Men de tte kunde ikke hindre,
a t den langvarige Skibsfartskrise efterhaanden udm ar
vede Selskaberne. Flere mindre Selskaber havde alle
rede m a a tte t give op eller va r blevet reorganiseret,
andre gik deres Opløsning i Møde og saa deres Aktier
tendere imod N u lpunk te t.
Alligevel virkede de t saa temmelig overvældende,
da man i den sidste September-Uge i 1910 pludselig
stod overfor L ikv ida tion og Konkurs a f e t Rederi-Kon
cern, der om fa ttede en Tonnage paa op imod 30 Skibe 1
D e t føltes som en Ka tastrofe , og i de følgende Septem
ber-Dage reagerede Børsstemningen kraftig. D e t var
ikke lang t fra, a t man ta lte paa K nappe rne :Hvem vilde
Loddet ramme næste Gang? Men Skæbnen vilde, a t
med det F isker’ske Sammenbrud va r Bunden naae t.
E fte r de mange E lendighedsaar brød en ny F rag tkon
ju n k tu r igennem, og de t ba r a tte r imod Tinderne.
Naturligv is va r de t ikke blot Trampselskabernes
D irektører, som havde deres daglige Gang paa Børsen.
Ogsaa D e t forenede Dampskibs-Selskab va r repræsen
te re t ved de t daglige Fremmøde, bl. a. a f Selskabets
P rokurist, siden hen dets D irektør, den solide og tillids
vækkende John Larsen, der desværre døde i ung Alder.
Selskabets adm inistrerende D irek tør Jacob B rand t
forblev derimod i de t Glasskab, han havde in d re tte t
sig i Selskabets Kontorbygning med Udsigt over E k s
peditionslokalerne, og sa tte vistnok aldrig sine Fødder
i Børssalen und tagen ved de stormende Generalforsam
linger, der forberedte hans Tilbagetræden fra Selskabet.
H an va r en Selvherskernatur, der kørte baade Over
ordnede og Underordnede i stramme Tøjler. En Børs
kronikør, som lejlighedsvis søgte ham for a t blive orien
te re t om Selskabets regnskabsmæssige Stilling, fik til
31