36 / 84
bleve t forberedt paa m it Komme, men noget Dementi
blev der ikke af: Hvad Banken mente i saa Henseende,
va r ham ligegyldigt. For ham kunde Bladene skrive,
hvad der lystede deml
Forøvrig t stillede den danske Hande lsstand sig under
Kampen med „Vereinigte Bugsir“ bag D e t Forenede
Dampskibs-Selskab, der i denne Periode var ude for
mangehaande Vanskeligheder, og R esu lta te t blev, a t
de to P a rte r i December 1904 slu ttede F red og enedes
om en
modus vivendi
for de følgende fem Aar.
Ogsaa Svitzers Bjærgnings-Entreprise er jo et Slags
Dampskibsselskab, og dets D irektør, den lille tæ tte
K ap ta jn O tto Hecksher hørte da med til Børsens faste
Stok, selv om hans Æ rinde i Børssalen, — hvor han
meget ofte saas i Selskab med Bestyrelsens Formand,
Carl H. Melchior — havde en noget anden K a rak te r
end de øvrige Rederes. Selskabet ernærede sig jo hæder
ligt a f de andre Rederiers hændelige Uheld, og Svitzer-
Aktierne — der ganske v ist ikke var noterede — hørte
til de guldrandede og stæ rk t efterspurgte Papirer.
De større Rederier havde jo næsten alle deres T il
hold i København. En Undtagelse var „V esterhave t“,
der den Gang var hjemmehørende i Esbjerg, hvilket
dog ikke hindrede, a t Selskabets Reder, — Konsul
D. Lauritzen — en og anden Gang gav Gæsterolle i
Børssalen. H an nød Ry som en ualmindelig dygtig
M and i sit Fag, og med Misundelse saa de øvrige R e
dere, hvorledes han selv i de værste Depressionsperioder
kunde indsejle e t smukt U dby tte til sine Aktionærer.
D e t skyldtes b land t ande t en gennemført Økonomi, og
man paastod , a t der ikke om Bord paa hans Skibe var
en Tovende, som han ikke havde Rede paa.
Ganske na tu rlig t var Skibsmæglerne — ogsaa de,
der ikke drev Rederivirksomhed, men alene holdt sig
33