42 / 84
Der stod da efterhaanden megen Respekt om Etats-
raad Adolphs Person. En lille Episode fra den første
Børnehjælpsdag i Maj 1904 har fæstnet sig i Hukom
melsen: En Kreds af unge Skuespillerinder med Folke
teatrets daværende Direktrice, Fru Betty Nansen, i
Spidsen havde ved Børstidens Indtræden taget Rampen
i Besiddelse, og ingen Børsgæst slap gennem denne
Damekæde uden a t maatte bøde til Dagens Formaal.
Mens Fru Nansen kunde notere et smukt Udbytte af
sine Børsforretninger, var der ingen rigtig Gang i den
indendørs Omsætning.
Yfø
københavnske Grosserere
foretrak paa denne Foraarsdag Platformen foran Ind-
gangsdørene^vorfra de fulgte den muntre Jagt og under
La tter og ildnende Tilraab udpegede snart et, snart et
andet Offer, som intet anende nærmede sig Rampen.
Sceneriet genkaldte i Erindringen de glade Fastelavns
dage 30—40 Aar tilbage, da Børsherrerne fra deres
ophøjede Stade kastede Skillinger i Grams til den ud
klædte, bøsseraslende Ungdom.
Pludselig traadte en rank og slank Skikkelse ud fra
Børsen, og mens Grossererne ærbødigt veg til Side, gik
Handelens Førstemand venligt hilsende frem til Ram
pen og lagde sin Skærv i den Bøsse, en ung, nydelig
Skuespillerinde rakte op imod ham. Det hele var for
saa vidt ingenting, og alligevel var der over den lille
Scene det uudsigelige, som uvilkaarlig kaldte Bifaldet
frem fra de omstaaende.
*
Foruden det gamle Adolph’ske Firma talte Kolonial
branchen en Række anselige Virksomheder, hvis ledende
Chefer var sikre Gæster paa den daglige Børs. Louis
Meyer — der var lige berømt for sine Whiskers og for
sin store Børneflok, af hvilken Sønnen Ernst senere i
en Aarrække blev Komitéens Formand — og Selgen
39