OmkringKøbenhavnsBørs

skabets mangeaarige Formand, E ta tsraad C. A. Olesen

— som paa dette Tidspunkt tillige var Formand for

Grosserer-Societetets Komite — fordi dennes Idéer om

Virksomhedens Konsolidering var en Hindring for dens

Ønsker. Kampen mellem Majoritet og Minoritet inden

for Selskabet fik da Karakter af en Kamp mellem Sel

skabsinteresserne paa den ene og de spekulative Aktio

nærinteresser — der stilede mod store Udbytter og Ud

vanding — paa den anden Side. Kampagnen fik i flere

Henseender et dramatisk Forløb. En Mand som Natio

nalbankdirektør Rud. Tvermoes, der hørte til de stille i

Landet og ellers aldrig traadte frem, stillede sig i en of

fentlig Udtalelse bag E tatsraad Olesen, og det samme

gjaldt den daværende Handelsminister, O. B. Muus, der

gjorde opmærksom paa, a t en saadan „Udnyttelse af

en tilfældig Kapitalmagt“ gav Vind i Sejlene til K ra

vene om stærkere Kontrol med Aktieselskaberne. Selve

Grosserer-Societetets Komite fandt sig foranlediget til

a t udtale sin Tak og Tillid til sin Formand for hans

Holdning og Optræden og til — hvad der for den hæ

derværdige Komité var noget ganske usædvanligt — at

lade denne Udtalelse offentliggøre som en Haandsræk-

ning til den krænkede Børsmoral.

Affæren gav Genlyd langt ud over den snævre Børs-

kreds og kaldte bl. a. Forfatteren Otto Benzon frem i

„Børsen“ med et indigneret Indlæg imod, at en tilfældig

Spekulationsgruppe saaledes pludselig kunde sætte en

samvittighedsfuld og fremsynet Bestyrelse Pistolen for

Brystet og „børsmanøvrere den Værdi, hvormed Besty

relsen har villet konsolidere Selskabet over i sine egne

fedtede Lommer“. Om Lovligheden kunde der ganske

vist ikke tv istes:Det sejrrige Kompagni kunde henholde

sig til Albertis Ord: „Alt det, man ikke har Lov til, staar

i Straffeloven“. Men der var en anden Lov— en uskre