En mærkelig Modsætning til Konsul Broberg — den
elegante og slagfærdige Bourgois og Sportsmand — var
Chr. Gelert, der ved sin tunge, lidt slæbende Gang gav
Ind tryk af, a t Mulden derude fra Landet, hvor han
stammede fra, endnu klæbede ved Skosaalerne. Han
var helt igennem
selfmade.
Ved utrættelig Flid havde
han oparbejdet en ganske anselig Forretning med Kaffe
paa Skandinavien, havde oprettet et Filialiirma i Ham
burg og ogsaa iøvrigt udfoldet forretningsmæssigt In i
tiativ. Autodidakt, som han var, nærede han al mulig
Respekt for det skrevne Ord. Det hændte ikke saa
sjældent, at han selv satte Pen til Papiret, og han kunde
virke helt pudsig, naar han halvt genert med et lille
lunt Blink i Øjet kom stikkende med en Artikel — en
ny „BjergPræken“, som han selv kaldte den —, men
hans sunde Omdømme fornægtede sig sjælden. Des
værre var Skæbnen ham senere hen ikke god.
I det hele taget talte Kolonialbørsen i denne Periode
en Række særprægede Købmandsskikkelser, Cheferne
for de gamle traditionsrige Handelshuse, der bag sig
havde Generationers Arbejde, og unge, dygtige Køb
mænd, der satte sig Maal ud i Tiden. Vel var det saa,
a t forskelligt gammelt maatte omformes eller afvikles.
De Melchior’ske Sejlere paa Vestindien havde set deres
bedste Tid, og ude paa Christianshavn havde det gamle
A. N. Hansen’ske Handelshus maattet afvikle sin Ris
mølle, der var grundlagt af selve Baron Hambroe. Men
samtidig var Grunden lagt til nye Fremstød for dansk
Handel. Oprettelsen af Det Østasiatiske Kompagni,
som havde genknyttet den gamle Forbindelse mellem
Danmark og Østen, underbyggede Tilliden til Frem
tiden, og Handelen kunde udfolde sig frit, uden Gang-
kurv af nogen Art.
45