OmkringKøbenhavnsBørs

havn indtog paa dette Tidspunkt en betydende Plads

indenfor europæisk Kornhandel.

Sædvanligvis holdt Forretningerne paa Københavns

Børs sig saa temmelig paa det jævne, selv om man na

turligvis var undergivet de vekslende Konjunkturer,

og der ikke mindst for Kornhandelens Vedkommende

var Tider, hvor Dønningerne udefra skabte Bevægelse

og Spænding. Een Gang havde Børsen følt sig draget

ind i den store Spekulations Hvirvler. Det var da Erik

Stokkebye i sin Tid havde iscenesat sine dristige og stor

stilede Opkøb af Korn, og Majsen — mens Priserne

faldt — dyngede sig op i Frihavnens Pakhuse og paa

dens Kajer.

Den Stokkebye’ske Forretning var paa dette Tids

punkt Nordeuropas — indbefattet Nordtysklands —

største Kornfirma. „King Corn“, kaldtes Erik Stokke

bye af Skibskaptajnerne, der i Havnen afleverede den

dyrebare Last, og i Datidens Aviser figurerede han som

„Børsens Kornkonge“. Men en skønne Dag brast Spe

kulationsboblen, og efterhaanden gik Majsdyngerne i

Fordærv, saa a t Folk maatte holde sig for Næsen, naar

de kom i Nærheden af Frihavnen.

To Gange blev Stokkebye slaaet ud, og efter sit andet

Nederlag førte han for stedse en tilbagetrukken Til

værelse. Gennem sin Virksomhed havde han imidlertid

brudt nye Baner for dansk Kornhandel, og trods de fejl

slagne Spekulationer havde han ved sin omfattende Im

port bidraget til a t bringe Frihavnen ud over den første

vanskelige Periode. Han var en Mand af Format og en

fremragende Købmandsbegavelse. Da han første Gang

krakkede udtalte en Journalist overfor Tietgen en Be

klagelse af, a t Børsen nu, i det mindste for en Tid,

vilde miste „sit bedste Hoved“, men rettede det und

skyldende til „sit næstbedste“. „De kan roligt sige „det