ster — A lberti — havde opnaae t 10 pC t.
pr. kon tan t.
En M and , som der stod adskillig S trid
om, va r Vekselmægler Sigvard Salomon,
der i en Række Aar periodevis skrev
F inanskronikker i „Børsen“, og som ved
sin respektløse og ganske uimponerede
Pen ikke ju s t skaffede sig Venner. Han
va r en M and med stærke Sympatier og
An tipa tier. Navnlig va r P riva tbanken
stadig Genstand for hans Misbilligelse,
og trods „Konferensraad Heides udmær
kede og hø jt ska ttede Egenskaber“ kunde
han ikke forsone sig med, a t „Vejen til
C. F . Tietgens D irek tø rs to l“ var gaaet
over Frederiksberg Birk.
Til Fondsbørsens Forgrundsfigurer
hørte i Aarene efter A a rhundredsk iftet
den høje, mørke og gnistrende Vekselerer Chr. Reimann,
en uafhængig og noget stejl N a tu r, som im idlertid
netop i K ra ft a f disse Egenskaber nød megen Tillid
— og den lille, vævre A. F. Lamm, der havde e t Smil
til alle og helst vilde se en Sag baade fra den ene og
den anden Side. Til Trods for, a t han som Vekselerer
stod i Tjeneste hos den udskregne Kapitalisme, var
Lamm erklæret Socialdemokrat, hvilke t en Overgang
førte ham frem til Posten som Form and i Københavns
Borgerrepræsentation. I de bevægede Aar, hvor de
nok som bekendte „Vekselerersager“ med deres Afslø
ring a f de mindre heldige Fondsbørsmetoder skabte
voldsomt Røre om Københavns Fonds- og Aktiebørs,
fald t de t i Reimanns og Lamms Lod henholdsvis som
Formand og Næstformand for Kursnoteringsudvalget
a t føre de t kollegiale Forsvar for Standen. D e t var
Vekselerer
A . F . L amm
vilde helst se en
Sag baade jr a den
ene og den anden
Side.
18