OmkringKøbenhavnsBørs

havde forøvrigt indenfor Forretn ingsverdenen væ ret

om fa tte t med meget stor Interesse. D e t va r e t udb red t

Ønske, a t Valget m aa tte falde paa en Købmand, og

her samlede man sig om W esty Stephensen, der havde

Sæde i Repræ sen tan tskabe t. F ra anden Side ønskede

man D irektionen suppleret med en p rak tisk Bankmand,

og som saadan udpegedes Revisionsbankens energiske

D irek tør. En tredie K and id a t va r den unge N a tiona l

økonom Carl Tha lbitzer, der havde Ansættelse i Banken.

Den 5. F eb ruar 1913 tra ad te R ep ræ sen tan tskabe t

sammen for a t vælge den ny D irektør. Da Børsen aab-

nede denne Dag, forelaa endnu ingen Afgørelse, men

ko rt efter forlød det, a t R ep ræ sen tan tskabe t havde su

spenderet sine Forhandlinger, og a t Prøvevalget havde

givet Hassing-Jørgensen de t største Stemmetal. Saa

viste N a tiona lbankd irek tø r Knud tzon sig i Salen, og

blev straks a f Geheimee ta tsraad Damm bo rtfø rt til en

a f Vinduesfordybningerne. Andre flokkedes om Westy

Stephensen, der syntes ganske uanfægte t og med e t

s to rt Smil erklærede, a t der skam ikke var nogen Tvivl

om, a t det endelige Valg vilde falde paa H assing -Jø r

gensen. Men dennes M odstandere udny ttede Pausen

b rav t, og da Repræ sen tan tskabe ts Møde blev gen

optaget, va r S ituationen to ta lt ændret. Tha lbitzers

K and id a tu r blev tru k k e t tilbage til Fordel for W esty

Stephensen, som derefter valgtes med alle Stemmer.

Saaledes levede Børsen med i de skiftende Begiven

heder. Selve Bankdirektørernes daglige Fremmøde —

baade de store og de smaa P rofeters — virkede til a t

give Børslivet baade K a rak te r og Kolorit og bød ad

skillige prak tiske Fordele. Der var her en bekvem Le j

lighed for Bankernes Ledere til uden alle Form a lite ter

a t tales ved, og for Forretningsverdenens Folk til a t

faa Finansernes Mænd i Tale.