OmkringKøbenhavnsBørs

Parolen „Sauve qui p e u t“

sty rtede Folk i A ftentimerne

i s to rt Ta l til Bankerne for a t

hæve deres Penge. Heldigvis

va r den næste Dag Søndag,

og inden M a n d a g sb ø r s e n s

Aabning havde man tilveje

b rag t den S ta ts- og B ank

ga ran ti for G rundejerbanken

og D e ta ilhand lerbanken , som

ene va r i S tand til a t standse

Pan ikken. M an aandede da

le tte t op, og selv om E fte r-

K n u dizon og Tvermoes.

virkningerne a f de bevægede

Krisedage vedblivende spo

redes en rum T id fremefter, gled Børsen dog lid t efter

lid t tilbage i de van te Folder.

■35-

Naturligv is va r ogsaa Na tionalbanken daglig repræ

sen tere t paa Børsen. Ved særlige Lejligheder dukkede

den slanke og elegante Knud tzon op i Børssalen, men

sædvanligvis var de t Rud . Tvermoes, som mødte paa

Bankens Vegne. Knud tzon , der oprindelig havde været

Officer, inden han overtog de t fædrene Købmandsfirma,

va r en saare re tline t Personlighed, og det var ham, der

i sin T id sa tte igennem, a t N a tionalbanken opsagde den

a f Bondestandens Sparekasse optagne K red it, hv ilke t

gav S tødet til Albertis Fald. løv rig t var Stillingen som

N a tionalbankd irek tø r trods Bankkrise og A lbertikata-

strofe ikke den Gang saa udsa t en Post, som den senere

blev. Rud. Tvermoes var Hørkræmmersøn og selv H ø r

kræmmer, ind til han, som særlig handelskyndig, ind-

tra ad te i Nationalbankens D irektion. H an var en hø jt

ku ltivere t og tilbageholdende N a tu r, men naar han i