61 / 132
ove rleve re t. DenT id, h vo rtil vi h ø re r,
og som ald rig h a r se t V o r F rue K irke
and e rled e s end den nu frem træ d e r,
h a r vanske lig t ved a t sæ tte sig ind i
Sam tidens Følelse o v e rfo r K irkens
L em læ ste lse og dens G enopstande l
se i sin ny Skikkelse, m en følgende
U dd rag a f den b ekend te Prof. Dr.
H. N. CLAUSENS »Optegnelser om
m it L evneds og m in Tids H istorie«
(Side 36) giver et ganske k a r a k te r i
de. Men A rch itek te r kunne til T ider
udøve en mæ rke lig ty ran n ise ren d e
Magt. Fo r O ve rbygn ingsd irek tø ren ,
E ta ts ra a d (K on fe ren sraad ) H an sen ,
stod det k la r t og fa st, a t K jøben
h avn s H ov edk irke ikke tu rd e gen-
o p s ta a , som den h avd e s ta a e t og
fo r s tø rste Delen endnu stod ; Lej
ligheden tu rd e ikke fo rsømm es til
a t faa den re jst i en » fo rand re t Form ,
som m e re s temm ed e m ed den simp-
B ygninger fra M arguerit-P ladsen i M alines; Gotik og R enaissance.
stisk U d try k herfo r. »Efter B om ba r
dem entet« , h ed d e r det, »stod K irken
hen som Ruin indtil 1811, da dens
Skæbne blev afgjort. Det høje Spir
v a r heldigvis faldet u d a d ; Ilden h av
de fo rtæ re t a lt T ræ væ rk i det Ind re
og sm u ld re t M a rm o rep ita fie rne ; m en
Bygn ingsvæ rket selv, d. v. s. Mure
og Piller, v a r u sk ad t; H væ lv ingerne
h avd e lidt endel ved B randen , h ist
og h e r ogsaa ved det ned fa ldende
T agvæ rk . Men natu rligv is havd e
K irken m ed L e th ed kunn e t bringes
tilbage i sin forrige Skikkelse, og en
fuldstændig Is tand sæ tte lse vilde næ p
pe h ave synderlig oversteget, hv ad
det b lo tte N ed rivn ingsarbe jde koste-
54
lere og æ d le re g ræ ske og rom e rsk e
Stil«. Bygm esteren stod — al Fo r
tjeneste som borgerlig Bygm ester
u fo rta lt — fu ldkomm en uden fo r en
h v e r T anke om og Følelse fo r k ir
kelig Bygningsstil; m en h an v a r m e
get fo rm aaend e ved Hoffet, og h an
sa tte det m id t i K rigsaarene , i den
m est pengetrange Tid, igjennem , a t
det blev ov e rd rag e t til h am a t gjen-
opføre K irken »uden a t væ re bun
den til den gam le Form«. Saaledes
blev K irkeg runden lid t e fter lidt r a
sere t. F ra m in F ad e rs H us s a a ’ jeg
m ed Sm erte de stolte P illerade r fo r
svinde, den ene ko lossa le Murpille
e fter den anden blev u nd e rg rav e t