112 / 603
108
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
tro, militært uddannede Folk, som i Fredstid kunde bidrage til at
modarbejde Desertion og Smugleri, medens deres store Lokalkend
skab paa mange Maader kunde komme til Nytte under den Krig,
som man stadig ventede langs Sydgrænsen1).
Hvervningen begyndte i Foraaret 1785, og det blev bekendt
gjort, at Adgang til Underbetjeningerne i .Tagt- og Forstvæsenet kun
skulde staa aaben for dem, der havde tjent i disse Korps. Der
skulde kun antages »Folk af god Eksteriør, som synes at have
Geni, og paa hvis
hidtil førte Konduite
intet er at udsætte . . .
disse maa dog være,
om ikke Jægere af
Profession, dog i det
mindste Skyttere, og
bevise sligt ved tre
Prøveskud efter Ski
ven.« Ingen, som
havde løbet Spids
rod, blev antaget til
Jæger, og Pryglestraf
maatte kun anvendes
i yderste Nødsfald;
hvis denne Straf var
tilkendt ved Dom,
blev vedkommende
samtidig fjernet fra
Korpset.
Saa vidt
muligt skulde der an
tages indfødte Under-
saatter, men naar
fremmede
udlærte
Jægere meldte sig,
kunde de efter 6 Aars tro Tjeneste og særdeles god Konduite lore-
slaas til at erholde Indfødsret.
Paa tiere Maader søgte man saaledes at gøre de lo Jægerkorp
ser lil Elitetropper. De blev forsynede med en smuk og smagfuld
Uniform, indrettet til Felt- og Patruljetjeneste. I Stedet for Tor-
En patruljerende
Overjæger
Jæger, 1785.
1785.
Efter E.
N
e e r g a a r d
.
') Om Jægerkorpserne se
P.
H. W.
L a n g e :
Den danske Generalstabs Hi
storie H. 1 2, 1886—89.
E. N e e r g a a r d
og J. K.
P.
L.
P o n to p p id an :
18de Ba-
taillons Historie, 1885. I sidstnævnte Værk findes kolorerede Billeder af Uni
formerne.