DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

104

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

neri, hvorimod »det botaniske Gartneri, Landskabsgartneriet, Blom

sterdyrkningen og Driveriet maa anses for at være Højskolen uved

kommende«.

Det af Landstinget nedsatte Udvalg afgav sin Betænkning i

November samme Aar, for Gartnerundervisningens Vedkommende

uden Meningsforskel, men skøndt Udtrykkene Gartneri og Under

visning for Gartnere bibeholdtes i Betænkningen, kom der i denne,

i endnu højere Grad end i Ministerens Motivering at Lovforslaget,

en ganske ensidig og afgjort Betragtning til Orde om Fagets Op

tagelse ved Højskolen for Landbrugets Skyld og for dettes Skyld

alene. Udvalget anbefalede, at der ved Højskolen indførtes »en

for L a n dm æ n d passende Undervisning i Skovvæsen og Gartneri«,

med udtrykkelig Fremhævelse af Ordene »for Landmænd«. Ud

valget erkender »det nyttige i, at der ved Højskolen holdes Fore

læsninger i økonomisk Gartneri for Landbrugseleverne«. Gartnernes

Interesser nævnes ikke med et Ord. Men samtidig siger Betænk

ningen i sine Konklusioner: »Medens der med Hensyn lil det hen

sigtsmæssige i Henlæggelsen af Undervisningen for Gartnere til Den

kgl. Veterinær- og Landbohøjskole ikke i Udvalget har været nogen

Meningsforskel,« — en ret mærkelig Inkonsekvens med Sammen

blanding af Gartneri og Havebrug i videste Forstand, som nu van

skelig forstaas og som ogsaa den Gang faldt Gartnerne stærkt for

Brystet. Det var jo egentlig ikke det, de havde ventet. Vel var

det Undervisningen i Grundvidenskaberne, de havde kæmpet haar-

dest for, og som der her i alle Tilfælde var Udsigt til at opnaa,

men var deres dristigste Forventninger, Ansættelsen af en særlig

Docent i Havebrug, ved at blive til Virkelighed, saa var del dog

ikke det, de havde tænkt sig som hans eneste Opgave, at holde

Forelæsninger afpassede for Landvæsenselever.

I Folketinget fik Landstingets Forslag en vidtløftig Behandling,

og ogsaa her blev der udelukkende set paa Sagen fra et Land-

brugsstandpunkt. Det var Interessen for Landbrugets Havedyrk

ning, særlig for Frugtavlen paa Landet, der skulde varetages, intet

andet. Gartnerne som Udøvere af et selvstændigt Erhverv nævne-

des enten ikke, eller det blev fra en bestemt Side endogsaa hævdet,

at Gartneriet, just som et privat Erhverv, ikke havde noget som

helst Krav paa Støtte fra Staten til en Undervisning i de egentlige

Fagdiscipliner.

Medens det af Ministeren forelagte Lovforslag forudsatte An

sættelsen af en fast Lærer i Havedyrkningslæren, og denne Be

stemmelse var bibeholdt i Landstingets Vedtagelse, blev den i Folke

tinget reduceret til, at der tillagdes Højskolen en vis aarlig, yderst

knap Sum til dermed at honorere en Undervisning i Havebrug, og