110 / 603
106
i
TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.
At Eksamen, som Afslutning paa denne rent teoretiske Under
visning, maatte blive væsentlig forskellig fra Gartnereksamen og
især faa sit Præg af Grundvidenskaberne, var uundgaaeligt.
Et synes Gartnerne at have været mærkværdig blinde for, da
de saa ihærdigt kæmpede for en Plads for deres Fag ved den nye
Landbohøjskole, at Undervisningen her kun vilde komme Faa til
Gode; saa meget mærkeligere var denne Blindhed som en af An
kerne mod Undervisningen ved Rosenborg netop var den, at selv
i heldigste Tilfælde saa faa kunde nyde godt deraf. Det uundgaae-
lige viste sig hurtigt, Kostbarheden af et 13A Aars Studieophold i
København maatte føre med sig, at Antallet af Elever blev ringe.
Af denne og af flere Grunde, som det dog ikke her er Stedet
at udvikle, har Undervisning og Eksamen ved Landbohøjskolen
derfor heller aldrig faaet den Plads i den almindelige Gart
neruddannelse som den gamle Gartnereksamen havde, og derfor
har der egentlig lige siden dennes Ophævelse været Følelsen af, at
der endnu var et IIul at udfylde, Undervisningen saa vidt muligt
for alle. Hvorledes Gartnerforeningen ved egen Kraft efter Evne
har søgt at løse denne Opgave ved fra 1895 at oprette en Aften
undervisning for Gartnerelever og hvad der i saa Henseende er
denne Forenings videre Maal, skal heller ikke omtales her.
A
l f r
. B
r u u n
.
FORSTMÆND
I det 17de Aarhundrede blev de Mænd, der under Navn al
Overførstere, Skovridere og Skovfogder skulde føre Tilsyn med
Skovene, kun uddannede praktisk som Lærlinge og Medhjælpere
hos ældre Fagfæller; en systematisk og teoretisk Undervisning blev
hos os som i Udlandet først indrettet efter Midten af det 18de Aar
hundrede.
Allerede 1696 var dog
J
ohan
O
tto
A
ngelrerg
blevet antaget
som en Slags V a n d r e læ r e r eller Konsulent for Skovejere, hvem
han efter Anmodning skulde vejlede ved Plantning af ung Skov.
Selv havde han stilet højere, idet han androg om en »Charge og
Karakter, saasom af Skovrider Direktør saa vidt alene vilde Træers
Plantning angaar« og bebudede en Traktat om dette Emne »som
kan blive Skovriderne og enhver god Økonomo eller Husholder
tjenlig til Skovenes Opkomst«. Det vides ikke, at
A
ng elberg s
Virksomhed har faaet Betydning for det praktiske Skovbrug, men
hans Udnævnelse til omrejsende Lærer er et Vidnesbyrd om, at