DenKongligeVeterinærOgLandboHøjskole

102

TIDLIGERE UNDERVISNING OG EKSAMINER.

stalt for Gartnere, ikke svigtede denne sin Opfattelse, R o s e n b o rg

D riv e rih av e blev, i alt Fald af Navn, gjort til en G a r tn e r læ r e

a n s t a lt under Civillisten og Staten og benævnes i Overenskomsten

første Gang officielt saaledes.

Som det unægtelig noget løse Grundlag for en Læreanstalt,

hvortil den ene Parts Tilskud var fast, medens den anden Part, som

for sin egen Skyld ikke havde nogen Interesse i denne, skulde bære

alle øvrige Udgifter og Udgiftsforøgelser, bestemte Overdragelsesvil-

kaarene bl. a., at Haven skulde have Forpligtelse til, foruden at

tjene Civillistens Formaal, at være Undervisningsanstalt for et vist

Antal Elever uden Udgift for disse.

Saaledes stod der paa Papiret, men Ordningen af Undervis

ningen synes at være udebleven, i alt Fald synes det at være

Mangel paa Plan og en højst mangelfuld teoretisk Undervisning,

der i de efterfølgende Aar rejste en sand Storm af Kritik fra Gart

nernes Side mod Læreanstalten og dens Ledelse.

Rosenborg Gartnerlæreanstalt bestaar den Dag i Dag, fra 1864

uden Statens Tilskud, i Henhold til Lov angaaende Bidrag til Kong

Christian den Niendes Civilliste af 17. Decbr. 1863, altsaa alene under

Civillisten. Lad være at den har haft sin langt overvejende Betyd

ning som Lærested for praktisk Gartneri, og al den Eleverne med

delte teoretiske Undervisning, navnlig i en Aarrække indtil midt i

Treserne har været uden fast Plan og mindre god, og selv om den

maa siges senere at være bleven efter Forholdene god, af forholdsvis

underordnet Betydning har den altid og uundgaaeligt maattet være,

som et Biformaal med Haven og indskrænket til Aftentimer i Vin-

terhalvaaret. Den har fra det nævnte Tidspunkt omfattet af Gart

neriets Hovedfag, Blomsterdyrkning og Plantedrivning foruden

Hjælpefagene Botanik og Tegning, og fra 1889 har den tillige om

fattet Gartneriets øvrige Hovedfag, Køkkenhavedyrkning og Frugt

havedyrkning, og det er utvivlsomt, at den har giort og gør sin

store Nytte ved i Aarenes Løb at have givet nogen teoretisk Under

visning til et meget stort Antal unge Gartnere, som ellers aldrig

vilde have faaet Lejlighed lil at nyde godt af en saadan. Man maa

i alle Tilfælde være Civillisten taknemmelig for, at den i de mange

Aar, indtil den Dag i Dag, med betydelig Bekostning har opret

holdt en Institution, som dog maa siges at ligge ganske uden for

dens Interesseomraade, og hvis Opretholdelse nærmest maatte have

tilkommet Staten.

Den ovennævnte stærke Kritik af Læreanstalten i dennes første

Aar gav sig blandt andet Udslag i et Andragende lil Indenrigsmini

steriet fra et Antal Gartnere om en Forbedring af Forholdene med

dertil sigtende Forslag, og omtrent samtidig begyndte der i Gart