256 / 603
VETERINÆRSTUDIET.
2 4 9
men det i 1888 af
B
ang
udgivne Supplementhefte er væsentlig ud
ført paa Grundlag af
S
t o c k f l e t h s
Manuskript. Haandbogen var
et for sin Tid fortræffeligt Arbejde, og den vakte ved sin Frem
komst stor Opmærksomhed ikke blot herhjemme men ogsaa i
Udlandet, efter at den (ligesom i øvrigt enkelte af hans mindre
Arbejder) var blevet oversat paa Tysk.
S
t o c k f l e t h
var i høj Grad agtet og elsket af Dyrlægerne, der
gerne tyede til ham, naar de trængte til Raad og Støtte. Af den
danske Dyrlægeforening var han Medstifter i 1849; indtil 1874 var
han dens Sekretær og siden, til sin Død, dens Formand. Det var
væsentlig ham, der bar den oppe i de første 30 Aar. Stiftelsen af
det før omtalte Jubilæumsfond 1873 skyldtes hans Initiativ. Af det
veterinære Sundhedsraad var han et virksomt Medlem fra 1870.
Ved sit 25 Aars Jubilæum som Dyrlæge modtog
S
t o c k f l e t h
talrige Beviser paa sine Kollegers, Elevers og sine Medborgeres
Hengivenhed (se Tidsskr. for Vetr. 18. Bd.), og kort efter fik han
Titel af Professor (1869). Samme Aar fik han Olafsordenen og
1873 blev han R. af Dbg. Ved Universitetets Firehundredaarsfest
hædrede det medicinske Fakultet ham med Æresdoktorgraden, en
Udmærkelse, der ikke blot glædede ham men ogsaa Dyrlægestan
den i høj Grad.
I de sidste Aar af sit Liv var
S
t o c k f l e t h
svagelig (kron. Nyre
sygdom), og en pludselig Død bortkaldte ham den 11. Oktbr. 1879.
Hans Død vakte almindelig Sorg ikke blot hos hans Elever og
Kolleger men ogsaa hos de mange Mennesker, hvis Husdyr han
havde behandlet. Han havde et eget Greb paa at omgaas Folk af
alle Samfundsklasser. Hans Personlighed var præget af et ejen
dommeligt Liv, en elskværdig Humor og en stor Interesse for alt
menneskeligt — Egenskaber, der gjorde, at Folk ikke blot saa op
til ham paa Grund af hans Dygtighed men betragtede ham som en
Ven. Efter hans Død indsamlede Dyrlægerne en Sum af c. 2500
Kr. til et Mindelegat, hvis Renter uddeles til Dyrlægers Enker, og
i 1900 rejste de et Mindesmærke for ham, en Portrætbuste, der
opstilledes paa Højskolen nær ved den Plads, hvor han i 21 Aar
havde virket med saa megen Hæder.
Efter Tschern ings Afgang fra Højskolen i
1869
blev Hans Thø
ger
Valdemar
B
ay
ansat som Docent i veterinær Retslære og Po
litidyrlæge i København. Han var født i Fredericia
18.
Novbr.
1834
som Søn af Skibsfører, senere Proprietær Th.
B
a y
,
blev først
Landmand, men studerede senere Veterinærvidenskaben og tog
Dyrlægeeksamen med Udmærkelse
1860.
To Aar efter blev han
Student, og
1868
tog han Lægeeksamen, hvorefter han med offent
lig Understøttelse opholdt sig nogen Tid i Udlandet, især i Wien
32