255 / 603
2 4 8
DE ENKELTE STUDIEFAG.
De store Forventninger, som Dyrlægerne knyttede til
S
to ck
-
f l e t h
,
blev ikke skuffede. Hele sit Liv igennem virkede han med
rastløs Iver for sit Fags Fremme. Han var en udmærket Lærer,
idet han med fremragende praktisk Dygtighed forbandt en ikke
ringe videnskabelig Begavelse, utrættelig Flid og klar Fremstillings
evne. Naar man betænker, at han vel havde gennemgaaet en god
Forskole i rent praktisk Henseende, men at hans videnskabelige
Fordannelse maa have været meget mangelfuld, maa man beundre
den Indsigt, han efterhaanden opnaaede. Udenlandsrejser hjalp
ham en Del. Foruden de nævnte foretog han 1860 paany en Rejse
til Tyskland, ved hvilken Lejlighed han knyttede Venskab med den
udmærkede Patolog
H
e r in g
i Stuttgart, samt i senere Aar Rejser
til Lyon, til England, Skotland og Sverrig. Megen Nytte har han
sikkert draget af den Forbindelse med Lægevidenskaben, som han
skyldte sin yngre Broder, Laggen W.
S
t o c k f l e t h
,
men i Hoved
sagen var han dog sin egen Lærer. Han besad en skarp Iagttagel
sesevne og bearbejdede med stor Grundighed og Klarhed saavel sit
eget rige Erfaringsmateriale som del, han fik fra sine Kolleger og
Elever, med hvem han stedse stod i den livligste Forbindelse.
S
t o c k f l e t h s
litterære Virksomhed var meget omfangsrig. I
Tidsskrift for Veterinærer findes en Mængde Meddelelser af ham,
omhandlende de forskelligste Sygdomme, og mange af stor Værdi.
Blandt andet fortjener at fremhæves de ofte meget udførlige Skil
dringer af Aarels Sygdomsforhold, som han i Regelen føjede lil
sine Eforiberetninger. I 1861 og 63 udgav han endvidere som
selvstændige Bøger 2 indholdsrige Samlinger af »Kliniske Iagttagel
ser«. Som særlig betydningsfulde fortjener at fremhæves hans Stu
dier over Rygmarvstyfus og over Kastration af Klaphingste. 1
mange Aar udførte han et stort Arbejde ved som Sekretær i Dyr-
lægeforeningen al bearbejde de Beretninger, der indsendtes af Dyr
lægerne til Belysning af forskellige, til Drøftelse opstillede Emner,
og ved at redigere Beretningerne om Møderne. Efter at del i 1860
var blevet ham overdraget at holde Foredrag for Landbrugsstude
rende ved Højskolen over de vigtigste Husdyrsygdomme, udarbej
dede han i 1862 en »Kort Fremstilling af de vigtigste Sygdomme
hos Hesten, Oxen og Faaret«; en fortræffelig lille Bog, som ogsaa
for Dyrlægen endnu indeholder meget af Værdi og som indtil 1877
udkom i 3 Oplag. Hans Hovedværk er imidlertid den store, paa
selvstændige Studier byggede »Haandbog i Veterinærkirurgien«, der
begyndte at udkomme 1868. Han naaede kun al fuldføre 2 Bind,
lade Skolen, at han overhovedet blev konstitueret Lektor. Man vilde kun ud
nævne ham til »Leder af den ambulatoriske Klinik«.