250 / 603
VETERINÆRSTUDIET.
2 4 3
ledes den Bestræbelse, der allerede gjorde sig stærkt gældende paa
A
b il d g a a r d s
,
E.
V
ibo r g s
og
N
e er g a ar d s
Tid.
1850 udgav han første Hefte af et stort anlagt Værk (leones
anatomicae), der skulde indeholde Tegninger med Tekstforklaring
af de danske Huspattedyrs Anatomi.
Det udkomne indeholdt
smukke Tegninger af Knoglerne, men der kom aldrig mere —
uden Tvivl fordi det vilde være blevet alt for kostbart. Saavel
dette paabegyndte Arbejde som det store Omfang han gav de Vær
ker, del lykkedes ham at føre til Ende, vidner om en vis Stor-
stilethed i Planer, der vistnok tør opfattes som et Udtryk for den
store Ærgerrighed, der besjælede ham. Denne Ærgerrighed gjorde
sig utvivlsomt ogsaa gældende i den Stræben, der lige fra først af
viste sig hos ham, efter at hæve den Anstalt, ved hvilken han var
kommet lil at virke, til noget højere, noget mere videnskabeligt,
noget større og for hele Samfundet mere betydningsfuldt. Dette
røber sig i hans første, ret fantastiske Planer om Dannelsen af et
stort naturvidenskabeligt Universitet (Fædrelandet 1852) og siden i
hans Arbejde for Oprettelsen af den mere beskedne Veterinær- og
Landbohøjskole.
Paa Højskolens Indretning fik
B
e n d z
en betydelig Indflydelse.
Der er noget symbolsk deri, at af Stueetagen i den nye statelige
Hovedbygning var den ene Halvdel optaget af Lokaler for Kemien,
den anden af Lokaler for Anatomien og for de af
B
e n d z
bestyrede
Museer. Det var ham og
B
a r f o e d
,
der fortrinsvis prægede den
ny Højskole.
B
e n d z
var ikke blot højt skattet men ogsaa afholdt af sine
Elever, om han end i Regelen ikke traadte i noget nærmere per
sonligt Forhold til dem. Med sine Medlærere stod han paa en
meget god Fod, i alt Fald paa den ny Højskole — bortset fra at
han af og til havde nogle Kontroverser med
P
r o s c h
.
Den almin
delige Højagtelse, der næredes for ham, fik et smukt Udtryk ved
den Fest, der afholdtes paa Højskolen Ved hans 25 Aars Jubilæum
(jfr. Tidsskrift for Veterinærer 1862 S. 328). Ved denne Lejlighed
blev han tillige udnævnt til Etalsraad. Ydre Anerkendelse savnede
han overhovedet ikke. Allerede 1840 blev han Medlem af Viden
skabernes Selskab, 1848 blev han titulær Professor; danske, norske
og svenske Ordener fik han i Aarenes Løb, ved Universitetsj ubilæet
1879 blev han Æresdoktor i det matematisk-naturvidenskabelige
Fakultet, og ved sin Afskedigelse fik han Titel af Konferensraad.
Fra 1. Oktober 1869 til 1. Oktober 1870 fungerede
B
e n d z
som
Direktør for Højskolen, medens E.
R
o s e n ø r n
var Minister, og Ira
1. Marts lil 21. Maj 1872 varetog han samme Funktion. 1855—75
var han Lærer i Hestens Bygning og Liv ved den militære Manege,
31*