248 / 603
VETERINÆRSTUDIET.
241
var givet derved, at
B
e n d z
under hele sit lægevidenskabelige Stu
dium havde følt sig mest tiltrukken af Naturvidenskaberne og da
især af Anatomien og Fysiologien. Under sin Syslen med den
sammenlignende Anatomi kom han i nøje Forbindelse med den
fremragende Zootom, Lægen L. L.
J
a c o b s o n
.
1831 fik
B .
Viden
skabernes Selskabs Sølvmedaille for en anatomisk Monografi af
Havesneglen, og i 1833 og 1836 erhvervede han Licentiat- og Dok
torgraden for anatomiske Undersøgelser over nogle af Hjernener
verne hos Mennesket og Hvirveldyr. Under en med offentlig Un
derstøttelse foretaget Udenlandsrejse 1833—-35 studerede han med
Iver komparativ Anatomi navnlig i Berlin og Paris.
C
o l l in
kaldte
B
e n d z
til Veterinærskolen for ved hans Hjælp
at reformere den hensygnende Anstalt fra Grunden af. Før An
sættelsen indgiver B. til ham en udførlig Betænkning om den mere
videnskabelige Retning, hvori han tænker sig Skolen omdannet.
Et »Veterinær-Akademi« er foreløbig hans Maal, men han drøm
mer om, at dette med Tiden skulde kunde modnes til en Sam
mensmeltning med de tilsvarende Lægeinstitutioner. Allerede den
Gang taler han for øvrigt om den Nytte, som Landmænd, Forst-
mænd, Officerer og andre kunde have af et velordnet Kursus af
Forelæsninger ved Skolen. Den Vægt,
C
o l l in
lagde paa B.s An
sættelse, ser man bl. a. deraf, at han straks skaffede ham de for
holdsvis gode økonomiske Kaar (fri Bolig og Brændsel samt 800
Rdl. stigende til 1200 Rdl. efter 10 Aars Forløb), som
B .
begærede.
Man ser ogsaa, at
C
o l l in
stadig indhentede B.s Betænkninger og
støttede sig til hans Forslag med Hensyn til de betydelige Refor
mer, der i de følgende Aar indførtes ved Skolen, ligesom han skaf
fede ham Penge til gentagne Sommerrejser for at studere Forhol
dene ved Udlandets bedste Veterinærskoler.
Det var ogsaa en fremragende Kraft, der i
B
e n d z
blev tilført
den danske Skole. Han havde udmærkede Evner, et rigt Initiativ,
utrættelig Flid og stod paa Højden af sin Tids naturvidenskabelige
Dannelse. I de 43 Aar, han kom til at virke i Veterinærvæsenets
Tjeneste, udrettede han da ogsaa overordentlig meget og det ikke
mindst som Lærer. Som saadan var han lige til sine sidste Aar
skattet meget højt og med Rette. Jeg har ikke kendt nogen, der
efter min Mening kunde sættes ved Siden af ham. Hans Frem
stilling var klar, elegant og anskuelig, og han besad en lykkelig
Evne til at støtte den ved fortrinlige Tegninger paa Tavlen. Men
hans Foredrag var tillige i ualmindelig Grad fængslende og rev
Tilhørerne med sig, fordi han selv var i højeste Grad opfyldt af
Kærlighed til sit Emne, af Glæde, ja Begejstring over dets Skøn
hed. Dette stod i nøje Sammenhæng med hans hele Naturopfat-
31