VETERINÆRSTUDIET.
2 3 7
lig i 3., 4. og senere tillige i 5. Semester, og ved Eksamen i Fag
videnskaberne gaves Karakter for en Prøve i Beslag. Denne Un
dervisning optog selvfølgelig meget af Elevens Tid, og det blev
efterhaanden den almindelige Mening blandt Lærere og Elever, at
det Resultat, der naaedes, ikke stod i rimeligt Forhold til den an
vendte Tid, hvorfor man i 1895 vedtog den store Ændring, at al
Øvelse i Smedning og i Beslag bortfaldt og Eleven fremtidig kun
skulde øves i at aftage Hestesko, beskære Hove og Klove samt i at
foretage de ved Sygdomme i Hov og Klov nødvendige Udskæringer.
Beslagets Udførelse og færdige Beslag saavel paa sunde som syge
og abnorme Hove skulde »gennemgaas baade paa levende og dødt
Materiale«. Hermed endte den langt mer end hundredaarige For
bindelse mellem Smede- og Dyrlægekunst! De i Tidens Løb saa
forandrede Forhold saavel med Hensyn lil Studiet som til Dyr
lægernes senere praktiske Virksomhed afgav vistnok en tilstrække
lig Begrundelse for denne store Ændring, men del skal dog siges,
at det i og for sig ikke var uden Værdi, at Dyrlægen i sin Studie
tid havde erhvervet sig praktisk Kendskab lil Beslagets Udførelse,
og det var heller ikke helt uden Værdi for det unge Menneske, der
vilde uddanne sig til Dyrlæge, gennem Smedekunsten at tilegne
sig nogen Færdighed i al bruge sine Hænder lil praktisk Gerning
og al faa lidl Forstaaelse af og Respekt for Haandværkets Be
tydning.
S tu d ie ts V a rig h ed . I de første 2 Undervisningsplaner siges:
»Et K u r su s fo r V e te r in æ r e r e r b e r e g n e t til 2Vs Aar; i de to
første Aar gennemgaas alle de til Veterinærstudiet henlagte Disci
pliner; det sidste Halvaar benyttes fornemmelig til praktisk Uddan
nelse«. I Virkeligheden har det været yderst faa, der har gjort
sig færdige paa 21/* Aar. I Højskolens første Tid var det alminde
ligt at anvende
3— 372
Aar paa Studiet, og der har altid været
mange, der gav sig bedre Tid. I Undervisningsplanen for 1874
ændres Udtrykkene lidt, idet det k u n siges, at samtlige Fag gen
nemgaas i 272 Aar. Dette var i øvrigt ikke heller korrekt, idet
Undervisningsskemaet viser Forelæsninger i 5 Halvaar, hvortil alt
saa maa føjes Vagtstuehalvaaret, og liere af Fagene blev ikke gen-
nemgaaede fuldstændigt i den for dem opførte Tid. 1882 indehol
der Planen den Ændring, at der nu anføres et 6te Halvaar, i hvilket
Forelæsninger og Øvelser fortsættes, og i Planen for 1885 siges det
rent ud: »Sam tlige til V e t e r in æ r s tu d i e t h ø r e n d e Fag gen
n em g a a s i 33A Aar, hvoraf det sidste Halvaar fornemmelig an
vendes til praktisk Uddannelse«. Fra dette Tidspunkt af fjernes
ogsaa Fiktionen om, at Eleven i 2det Halvaar skulde faa Under




